Velholdt og velbeliggende mindre boligudlejningsejendom med central beliggenhed på Frederiksberg indeholdende i alt 9 stk. 3 vær. lejligheder og 1 butikslejemål. Lejlighedernes størrelse er henholdsvis 69 m² og 77 m².
Ejendommen er en 5 etages ejendom med fuld kælder, opført i røde mursten mod gaden og med pudset facade mod gården. Ejendommens vinduer er termovinduer og taget er et "københavnertag", tækket med skifer og tagpap. Ejendommen har været genstand for byfornyelse i forbindelse med byfornyelse af hele "svømmehalskvarteret".
Ejendommen fremtræder overalt meget velholdt, således med pæne trappeopgange, hovedtrappe og køkkentrappe. Fra køkkentrappen er der adgang til stort gårdsaneret haveanlæg med gode børne- og opholdsfaciliteter for karreens beboere. Ejendommens kælder er indrettet med pulterrum, boilerrum m.v. og fremtræder tør. Ejendommen er centralopvarmet med tilslutning til fjernvarmenettet.
Ejendommens lejligheder fremtræder generelt i pæn stand og hver lejlighed indeholder: entré, flisebadeværelse, elementkøkken, 2 stuer, samt soveværelse. Fra butikslokalet i ejendommens stueetage drives frisørforretning.
Ejendommen er beliggende på sidevej til Godthåbsvej med central beliggenhed i forhold til indkøb og off. transport.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, København
Thor Heltborg
Direktør, Koncernkunder
58588766
24214786