METRO Glostrup, Ejby Industrivej 111, 2600 Glostrup, er til salg.
Ejendommen ligger på et grundareal på 41.106 m². Ejendommen selv er på i alt 22.328 m² med indskudt dæk flere steder med såvel kontor- som salgs- og udstillingsarealer. Kontorarealet har huset godt hundrede kontormedarbejdere. Der er endvidere et produktionskøkken i forbindelse med et større caféareal på det indskudte dæk. Langt hovedparten af ejendommen er opført i 1971 og total renoveret i 1999 / 2004 med nye gulve over alt i stueetagen. I 2013 er der installeret lavenergi belysning (T5). Ejendommen er tilmeldt fjernvarmeforsyningen i efteråret 2015.
Fuld loftshøjde uden dæk er på godt 8 meter. Under dæk er loftshøjden 2,7 meter og på dæk 4,3 meter. Der er både almindelig trappe og rulletrappe mellem grundplan og dæk. Ejendommen er velforsynet med læsseramper. Den er endvidere forsynet med sprinkleranlæg, nødgenerator, specialsikret krydsfelt og serverrum.
Både foran og bag bygningerne er der meget store parkeringsarealer. Parkeringsarealerne er befæstede til let trafik, mens varegården, kørebaner og tankanlæg er befæstet til tung trafik. Der er lejeindtægter på knap 300.000 kr. årligt hidrørende fra udlejet tankanlæg på 500 m² til Statoil og antenneanlæg på 225 m² til Telia. Grunden er indhegnet.
Ejendommen er omfattet af Lokalplan EL 2.1, der giver tilladelse til følgende anvendelser: Industri- og større værkstedsvirksomhed, entreprenør- og oplagsvirksomhed, engroshandel samt forretningsvirksomhed, der har tilknytning til de pågældende erhverv, eller som efter kommunalbestyrelsens skøn naturligt finder plads i området.
Ejendommen har en meget attraktiv beliggenhed mellem Motorring 3 og Motorring 4 med direkte adgang til hele motorvejsnettet.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, København
Thor Heltborg
Direktør, Koncernkunder
58588766
24214786