Unikt og eksklusivt kontorlejemål til den kvalitetsbevidste virksomhed
Vi har nu fornøjelsen af at udbyde dette meget flotte og eksklusivt indrettede kontorlejemål, beliggende på en af Østerbros mest attraktive adresser.
Lejemålet henvender sig til den kvalitetsbevidste virksomhed, der ønsker at bo i et meget lækkert kontor miljø, der også er yderst repræsentativt når virksomheden har forretningsforbindelser på besøg.
I ankommer til lejemålet via ejendommens port og den smukke trappe, der fører op til lejemålet i den højt liggende stueetage. Fra hoveddøren er der en fordelingsgang, med plads til reception og venteområde. Fordelingsgangen leder til 8 rum, der kan anvendes til kontor, mødelokale, konferencerum, undervisning, spisestue m.v. Herudover findes et stort køkken, 3 toiletter samt et ekstra rum, der kan fungere som bryggers, gaderobe, tekøkken eller lignende.
Lejemålet er indrettet med nyfiltede og nymalede vægge og lofter, plankeparketgulv i mørk eg, og nye vinduer. Alle lofter har smukke originale stukkaturer. Der er endvidere udført ny isolering under vinduerne samt lavet nye lysninger. Døre er massive swedoor døre.
Paneler og indfatninger er lavet i original herskabelig stil med udskæringer. Samtlige rum opvarmes med gulvvarme.
Toiletrum og bryggers/tekøkken er udført med grå klinker på gulvet, og hvide metroklinker på væggene. Køkkenet er fra Invita.
Lejemålet er oplagt til konsulentvirksomhed, revisor, advokat, mediebureau eller lignende.
Her er tale om et lejemål i absolut særklasse, som kun yderst sjældent udbydes på indre Østerbro.
Lejemålet kan besigtiges efter aftale og forventes at stå klar til indflytning 1. april 2020.
Fantastisk beliggenhed i Sverigesgadekvarteret
Lejemålet er meget attraktivt beliggende på Østerbro, lige ved Østre Anlæg, Østerport Station og metrostationen ved Oslo Plads.
Der er gode tilkørselsmuligheder til lejemålet, særligt fra nord langs Svanemøllen og Nordhavn.
Offentlige transportmuligheder fås stort set ikke mere optimale i København, med adgang til både Metro, S-tog, Kystbanen og tog mod Sverige inden for 100 meter.
Har I brug for en pause fra kontoret og lidt frisk luft, ligger Østre Anlæg lige på den anden side af gaden. Anlægget er også oplagt til walk-and-talk’s med forretningsforbindelser.
Frokoster ude af huset kan også nemt arrangeres lige om hjørnet, hvor Ambassaden & Konsulatet serverer smørrebrød og andre lækkerier hele ugen. Mere uformelle caféer og restauranter findes længere oppe ad Dag Hammerskjolds Allé ved lille Trianglen.
Området er kendt for at huse de mange ambassader, herunder den Amerikanske, og store kontordomiciler for blandt andre flere lægeforeninger, Grant Thornton Revisorer, Elmann Advokatfirma m.fl.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, København
Thor Heltborg
Direktør, Koncernkunder
58588766
24214786