Solgt

Borups Allé 1 1 TH, 2200 København N

Solgt
Kontor
Borups Allé 1 1 TH
2200 København N
103 m²
Sagsnr.: 11405672
• Erhvervsandel - tidligere lægeklinik
• Sælges som dødsbo med fuld ansvarsfraskrivelse
• Mulighed for at opdatere de herskabelige rammer
• Fantastisk placering ved Nuuks Plads - 70 m fra metroen
• Tæt på Jægersborggade og Stefansgade

Tidligere lægepraksis i herskabelige omgivelser
I skønne omgivelser på Nørrebro får du nu mulighed for at erhverve denne andel, der er en tidligere lægepraksis. Andelen sælges som et dødsbo, hvilket betyder du overtager med fuld ansvarsfraskrivelse, mens der allerede er klinikstatus. Denne status kan du også adoptere, men det er vigtigt at
fremhæve, at ejendommen ikke er handicapvenlig og mangler lift og elevator.

Dine kommende lokaler befinder sig på første sal i en klassisk, rød murstensejendom fra 1906, der er nem at spotte i gadebilledet. I grundplan er der blandt andet en cykelforretning, mens der er mulighed for at tilføje logo og navn på facaden og ved hoveddøren.

Indenfor venter en charmerende herskabslejlighed med højt til loftet og skønne detaljer, som du nemt kan fremhæve ved hjælp af en kyndig maler og et sæt kærlige hænder.

Den lange fordelingsgang har plads til overtøj, mens du kan skabe et regulært venteværelse i det ene af de fire kontorlokaler. Lokalerne er alle lyse og har flere anvendelsesmuligheder, nogle af lokalerne har også håndvaske - der er desuden et køkken og et toilet. To af kontorerne ligger i åben forbindelse, og det ene har en stor, bred karnap med udsigt til Jagtvejs leben.

Du kan både vælge at videreføre erhvervsandelen som praksis, men det kan også være du hellere vil have et kontorfællesskab, som vil nyde godt af den pragtfulde placering på Nørrebro.

Centralt med nærhed til det meste
Du og din virksomhed får base i et af Nørrebros mest attraktive områder lige over Nuuks Plads og tæt på Stefansgadekvarteret. Læg gerne vejen forbi Nuuks Plads, der er forvandlet til et samlingspunkt med bænke og grønne områder, ligesom det også er herfra, at metroen kører.

Få hundrede meter fra adressen finder du busafgange og S-toget på Fuglebakken Station, mens Den Grønne Kile på Nørrebro og Frederiksberg er en gennemgående cykelrute i København, hvilket leder mange forbipasserende din vej. Dette betyder, du ligger centralt og tilgængelig for forskellige folk, der skal til og fra arbejde, så din praksis eller virksomhed kan udvide kundebasen. Nørrebroparken og den hyggelige, livlige stemning i det eftertragtede Stefansgadekvarter ved Jægersborgsgade er også i dit nærmiljø. Her kan du skabe varige kontakter på tværs af fagligheder og erhverv, som kan bidrage positivt til din virksomhed.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, København
Steffen Falch
Erhvervsrådgiver, MDE
58588753
30510151