Klassisk rødstensejendom med tegltag opført i 1937 består af halvdelen sælges. Ejendommen har en perfekt beliggenhed på hjørnet af Oxford Allé og Amagerbrogade, hvilket giver en god synlighed. Oxfort Apoteket har tidligere hidtil anvendt ejendommen.
Ejendommen indeholder i stueplan stort butikslokale og mindre kontorlokale samt stort baglokale, herfra er der adgang til flot trappeopgang med elevator til 3 personer. 1. salen indeholder fordelings entre, stort lokale og 2 mindre kontorlokaler mod Amagerbrogade, herudover spisekøkken og toilet og badefaciliteter. 2. salen indeholder fordelingsentré, flot vinkelstue med egeparket og fransk altan, pænt ældre elementkøkken, samt flisebadeværelse med bruseniche. Uudnyttet tagetage som evt. kan sammenlægges med 2. salen. Herudover god og tør flisebelagt kælder med god loftshøjde indeholdende flere gode arkivrum samt vaske og fyrrum. Der er adgang til solrig lukket gård og carport. Der er gode P- forhold i området.
Attraktiv og synligt beliggende på Amagerbrogade ca. 500 meter fra Sundbyvester Plads. Området bebos primært af mindre og mellemstore virksomheder i forskellige brancher ligesom der er et stor udbud af detailhandelsbutikker i området samt store boligområder bagved handelsgaderne.
Ejendommen vil være velegnet som kontor eller klinik for mange mindre virksomheder, som ønsker en synlig og tilgængelig beliggenhed.
Der vil evt. også være mulighed for, at konvertere noget af ejendommen til bolig.
En god anvendelig ejendom til en attraktiv pris.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, København
Thor Heltborg
Direktør, Koncernkunder
58588766
24214786