Solgt

Store Kannikestræde 5, 1169 København K

Solgt
Boligudlejningsejendom
Store Kannikestræde 5
1169 København K
377 m²
Sagsnr.: 18100305
Lille fin og historisk byejendom, oprindelig opført i 1733 med meget central og attraktiv beliggenhed tæt ved Rundetårn. Ejendommen indeholder 3 boliger på mellem 80 og 96 kvm, 1 erhvervslejemål i stueetagen og 1 erhvervslejemål (butik) i kælderetagen. Endvidere stort, opvarmet loftværelse. Det udnyttede areal udgør i alt 393 kvm.

Ejendommen fremstår med gråpudset facade mod gaden og med smuk bindingsværkfacade mod gården. Den pudsede gårdfacade er gul. Gårdfacaden er renoveret inden for de senere år. Taget er et sadeltag, tækket med røde teglsten og vinduerne er dels med forsats og dels med termoglas. Til ejendommen hører lille gård med cykelparkering og gårdtoilet til brug for lejer af kælderbutikken. Ejendommen indeholder endvidere mindre kælder med fjernvarmeinstallation.

Lejligheden på 1 sal af areal 81 kvm stilles til købers fri disposition. Lejligheden er en 3 vær. lejlighed indeholdende entré, toilet, separat bad, 2 stuer en-suite mod St. Kannikestræde, køkken/alrum hvorfra der via trappe er nedgang til soveværelse. De 2 øvrige boliger har principielt samme indretning og faciliteter, dog indeholder de et ekstra værelse.

Erhvervslejemålet i ejendommens stueetage frigøres senest 2 år efter ejendommens overtagelse, hvorefter det med fordel vil kunne indrettes til bolig med deraf følgende fri lejefastsættelse. Lejlighedens areal udgør 63 kvm.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, København K
Poul Randrup
Ejendomsmægler, MDE
58588728
20277802