Solgt

Klintedalsvej 60, 4400 Kalundborg

Solgt
Hotel & Restaurant
Klintedalsvej 60
4400 Kalundborg
2.702 m²
Sagsnr.: 18100367
Smuk hotel og kursusejendom med fantastisk beliggenhed ved Kalundborg Fjord.

Fra ejendommens hovedbygning, der er beliggende inden for strandbyggelinien, er der 180 graders vandudsigt, mens der bag ejendommen er store mark- og skovarealer så langt man kan se. Ejendommen er opført i tempi i tiden 1880-1916 med store om- og tilbygninger i årene 1986, 1995 og 1996. Ejendommen har gennem tiderne været drevet som hotel og kursuscenter.

Ejendommen omfatter en smuk, hvidpudset hovedbygning med rødt tegltag og hvidmalede, småsprodsede vinduer. Fra hovedbygningen er der adgang til flere længebygninger, der indeholder værelser samt gruppe- og opholdsrum. Disse bygninger fremtræder enten med hvidpudsede facader eller fremstår med rå murstensfacader. Tagbeklædningen er primært tagpap og for en enkelt bygnings vedkommende bølgeeternit.

Ejendommens etageareal på ca. 2.600 kvm. omfatter restaurant med udsigt over vandet, køkken med alle faciliteter, 4 store velekviperede konferencelokaler med kapacitet til 24 - 80 personer, 2 velindrettede mødelokaler med plads til 15 personer samt 8 gruppelokaler til maks. 8 personer. Lokalerne er forsynet med whiteboard, flipover, lærred, pc, dvd, projektor, lyd, trådløs mikrofon ect. Udover ovennævnte lokaler er ejendommen velforsynet med møblerede dagligstuer og små hyggekroge, hvor der kan nydes en kop kaffe i pauserne. Ejendommen indeholder 56 værelser, heraf 12 dobbeltværelser. Alle værelser har bad/toilet bortset fra 9 enkeltværelser, som har adgang til fælles bad/toilet.

Ejendommens samlede areal andrager 115807 kvm. Der er landbrugspligt på ejendommen, men markerne er braklagt og ejendommen oppebærer arealtilskud fra EU på ca. kr. 5.000 p.a. Arealerne nærmest ejendommen er udlagt til terrasser, haveanlæg og store græsarealer, der giver mulighed for udendørs sport. Endelig er et større areal udlagt til befæstet parkeringsareal.

Udover det samlede konferencecenter omfatter ejendommen en beboelsesbygning på 102 kvm med tilhørende garage og udhus. Denne ejendom, som er selvstændigt beliggende i gåafstand, fremtræder i meget fin stand med gulpudsede facader og nyere tegltag. Til ejendommen hører et mindre haveanlæg. Der er tale om en unik ejendom med en helt særlig beliggenhed.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, København K
Lone Thuen
Investeringschef, ejendomsmægler og valuar, MDE
58588744
40334840