Attraktiv udviklingsklar boligudlejningsejendom med 3 ledige lejligheder
Ejendommen er beliggende tæt på lokalt centrum, hvor man finder gode indkøbsmuligheder op ad hovedgaden eller i det lokale indkøbscenter få 100 meter fra ejedommen. Få minutters gå gang fra adressen ligger Bagsværd station og grønne områder. Bagsværd sø er også at finde i nærområdet. Der er gode gratis parkeringsmuligheder i området, og kort til Hillerødmotorvejen.
Området er præget af både bolig og erhverv, hvor store boligejendomme ligger side om side med villaer, parcelhuse, detailbutikker og mindre erhverv- og industriejendomme.
Ejendommen er opført i 1962 og ombygget i 1990. Den er opført i gule mursten og med skifereternit tag, og er generelt i god stand. Der er endvidere indlagt fjernvarme for 2 år siden, og varme betales efter fordelingsnøgle. Vand betales over omkostningsbudgettet.
Bygningens 745 kvm består af 730 kvm bolig og 15 kvm erhverv, fordelt på 2 etager, hertil fuld kælder. Der er 8 boliglejemål, hvor størrelserne strækker sig fra 67 kvm til 109 kvm. Alle ejendommens lejligheder er forsynet med altaner. I lejemålet 22, 1. tv. er også indrettet 15 kvm erhverv, som pt. benyttes til kontor for ejendommens administrator. I ejendommens kælder finder man vaskeri (hvor beboerne har opstillet egne vaskemaskiner og tørretumblere), pulterrum, cykelkælder, varmecentral, 2 affaldsrum og 4 garager (der pt. er udlejet til ejendommens nuværende ejere).
Grundarealet udgør 1.214 kvm. Hvoraf det grønne areal på grunden benyttes som have til benyttelse for ejendommens beboere, mens det stenbelagte areal bag ejendommen benyttes til parkering for ejendommens beboere.
3 af ejendommens 8 boliglejemål, erhvervsarealet i tagetagen samt de fire garager og et kælderlejemål vil være ledige for køber inden for ca. 6 måneder fra overtagelsesdatoen. Herudover er der et godt udviklingspotentiale i resten af ejendommen, hvor lejlighederne pt. er lejet ud til en gennemsnitsleje på kr. 761 pr. kvm.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, København K
Poul Randrup
Ejendomsmægler, MDE
58588728
20277802