Hjørneejendommen er på 372 kvm og beliggende i krydset Roskildevej/Randrupvej meget tæt på Damhussøen. Roskildevej er én af Københavns hovedfærdelsårer og fra ejendommen er der kun ca. 6,5 km. til centrum, 3 km. til E47/Motorring 3 og Holbækmotorvejen samt 1 km. til Rødovre og Hvidovre St. Herudover er der flere gode buslinjer lige udenfor ejendommen.
Området er udnyttet med mange blandede fleretagersejendomme til både butiks- og boligformål mod Roskildevej og store villaer og parcelhuse i 2. række. Småhuset er opført i 1934 i gule teglsten og med pudset facade i stueplan. Der er tagpap på
taget, isat termovinduer og indlagt fjernvarme.
Ejendommens 372 kvm er fordelt på 3 etager, herudover fuld kld. på 124 kvm. Stueplan er udnyttet med 2 erhvervslejemål, det ene anvendes til salg/reparation af computerudstyr og det andet til Hästens, der sælger senge og udstyr hertil. Hästens har fået tilladelse til at nedlægge væg ind til naboejendommen hvor de ligeledes er lejere i stueplan. 1 og 2. sal er udnyttet
til beboelse med 4. stk. 2-værelses lejligheder - 2. stk. på 59 kvm og 2. stk. på 54 kvm.
Heraf overtages 1. tv. på 59 kvm ledig for køber. Lejlighederne er alle i pæn stand og med nyere køkken og bad.
Grunden er på 177 kvm, hvoraf størstedelen er bebygget. Gårdmiljøet er åbent mod naboejendommene men der er ikke noget fællesskab omkring hverken renholdelse eller vedligeholdelse.
Der er endvidere gode gratis muligheder for parkering i området.
Alt i alt en god investeringsejendom med én ledig lejlighed.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, København K
Poul Randrup
Ejendomsmægler, MDE
58588728
20277802