Ejendommen, der er velbeliggende først på Nørrebro, tæt på Fælledvej, er opført i 1897, og moderniseret i 1990 i forbindelse med sanering (tag, køkken og bad samt fjernvarmeinstallation). Vinduer i beboelseslejlighederne er skiftet i 2016.
Ejendommen indeholder i stueetagen og kælder 1 butikslejemål (cykelforretning), og på 1.- 4. sal i alt 4 beboelseslejligheder på 95 kvm, alle med 3 værelser samt køkken og badeværelse.
Ejendommen har andel i stort, grønt gårdmiljø – fælles med karrébebyggelsen langs Nørrebrogade, Fælledvej og Elmegade. Facade mod gaden er i røde mursten, og gårdfacaden i i gule mursten.
Nørrebrogade er en aktiv, travl butiksgade, med et velfungerende butiksliv.
Ejendommen er en småhusejendom. I 2 af boliglejemålene er der aftalt trappeleje (p.t. kr. 866 pr. kvm).
Erhvervslejemålet er opsagt til fraflytning pr. 01.11.2017.
Loftsetagen er indrettet til pulterrum og vaskeri/tørreloft.
Taget er et københavnertag, tækket med skifer på de skrå sider, og tagpap på den flade del. Ejendommen er forsynet med fortrappe (med adgang til det grønne gårdanlæg) samt bagtrappe, der giver adgang til ejendommens loft.
Bebygget areal 95 kvm.
Udlejningsareal i alt 520 kvm, fordelt på erhverv (butik) på 140 kvm (heraf 60 i kælder), og boligareal i alt 380 kvm.
Gsn.-boligleje p.t. ca. kr. 725 pr. kvm.
Ejendommen er ikke omfattet af reglerne om tilbudspligt til lejerne.
Ejendommen er i almindelig pæn stand, dog trænger hovedtrappe til renovering.
Energimærke: kategori D.
Delvis afskrivningsberettiget. Afskrivningsgrundlag ca. kr. 3,4 mio = årlig afskrivning ca. kr. 136.000.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, København K
Poul Randrup
Ejendomsmægler, MDE
58588728
20277802