Solgt

Roarsvej 6-8, 2000 Frederiksberg

Solgt
Boligudlejningsejendom
Roarsvej 6-8
2000 Frederiksberg
1.073 m²
Sagsnr.: 18100755
Central-beliggende boligudlejningsejendom i ”Svømmehalskvarteret”, Frederiksberg

Ejendommen (Roarsvej 6-8) er beliggende på stille sidevej til Falkonér Allé, få minutters gang fra Metro og Frederiksbergcenteret.
Ejendommen er opført i 4 etager med udnyttet tagetage og fuld kælder iflg. BBR. Den indeholder i alt 10 stk. 4 værelses lejligheder i størrelse fra 83 m² til 96 m², fordelt på 2 opgange. Endvidere 2 erhvervsenheder i ejendommens kælderetage på h.h.v. 44 m² og 105 m².

Ejendommen er opført med facade mod gaden i rødt blankt murværk med smukke ornamenteringer, mens facaden mod gården er pudset. Begge facader fremtræder afrensede og velholdte. Ejendommens vinduespartier er ”Dannebrogsvinduer” med termoglas. Taget er et sadeltag, tækket med naturskiffer og forsynet med kviste.
Hovedtrapperne er belagte med velholdt linoleumsbelægninger og fremtræder med pæne, velholdte vægge. Køkkentrapperne fremtræder ligeledes velholdte.

Lejlighedernes udstyrsstandard er af varierende kvalitet; nogle moderniseret med nyere køkken og bad, andre med ældre installationer. Alle lejemål har omkostningsbestemt huslejeberegning. Ingen lejemål er således udlejet i medfør af BRL.s § 5 stk. 2.
Ejendommen var i 0´erne genstand for en udvendig byfornyelse. Der blev i samme periode gennemført en gårdsanering, således at karreen i dag råder over og har adgang til et attraktivt, grønt område med rolige opholdsområder, samt legeplads for karreens børn.

Ejendommen har centralvarme tilsluttet fjernvarmenettet.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, København K
Knud Egehoved
Ejendomsmægler & DiplomValuar, MDE
58588731