• Historisk ejendom
• Opdelt i 5 ejerlejligheder (ejerlejlighed nr. 1-5)
• Kælder er pt. ledig for køber
• Tilladelse til udgravning af kælder
• Mellemhus og baghus på 432 m², (ejerlejlighed nr. 6 og 7) går frit tilbage til ejer af matriklen i år 2080
OM EJENDOMMEN:
Enestående, smuk & unik ejendom
Sjælden udbudt ejendom på solsiden i Nyhavn. Består af et forhus opført i 4 fulde etager samt kælderetage opført i 1690 / 1860.
Ydervægge overalt i bindingsværk og tage er tækket med røde tegl. Vinduer er enkeltlagsvinduer med forsatsrammer.
Opvarmning er centralvarme med selvstændige boilerrum til hhv. forhus og mellemhus/baghus.
Forhuset indeholder 2 erhvervslejemål i kælder og i stue. Kælder er under væsentlig forbedring og pt. ledig for køber. Erhvervslejemålene er på hver 66 m². Herudover 3 boliger på 1. – 3. sal på ca. 85 m². med typisk 3 værelser. Lejligheden på 2. sal fraflyttes 1. maj 2022. Forhuset er opdelt i 5 ejerlejligheder. (Mellemhus og baghus er opdelt i 2 ejerlejligheder).
De aktuelle lejeindtægter fremgår af lejeoversigten på side 20 i prospektet. Kælderlejen indgår med anslået genudlejningsleje. Der er fra kulturstyrelsen tilladelse til at udgrave kælderen, således loftshøjden bliver ca. 250 cm. Udgiften hertil andrager i størrelsesordenen kr. 2 mio. inkl. moms. Ved genudlejning anslåes en væsentlig højere leje, navnlig hvis den udlejes til take-away el. lign. mulighed for ude-servering.
Mellem- og baghus indeholder 2 boliger samt kontorer og værksteder. Mellem- og baghus er forbundet med en jernbro i 1. sals højde, og indretningen er typisk store åbne rum på alle etager, tofløjede døre foran hejselugerne samt udlæggerbom og hejseværk i den bagerste gård.
I 2016 er fredningen udvidet, således den nu omfatter hele ejendommen, bl.a. begrundet med arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, gårdforløbet og at bygningerne udgør en væsentlig del af fortællingen om de mange pakhuse og småindustrier, der var karakteristisk for Nyhavnsbebyggelsen.
Ejer af nærværende ejendom matr.nr. 29 Sankt Annæ Øster udlejede i 1981 den bagerste del af grundarelet til en symbolsk leje på kr. 100 pr. år. i 99 år, og lejemålet ophører uden videre varsel 01.04.2080. Det samme gælder hvis lejer misligholder lejeaftalen. Lejer af den bagerste del at grundarealet betaler 30 % af ejendommens skatter og afgifter af enhver art. Lejer har pligt til løbende at vedligeholde bygningerne, da disse er fredede. Lejer har ret til belåne de på grunden værende bygninger.
Nyhavn 57B og 57C er opdelt i 2 ejerlejligheder (nr. 6 og nr. 7).
BELIGGENHED:
Det bedste af det bedste fra København
Ejendommen er beliggende i den yderste del af det attraktive Nyhavn, med brilliant udsigt ud over kanalen og dens aktiviteter, samt til de andre smukke og gamle ejendomme langs den. Fra udsigtsposten får man en lang række kendte restauranter i sigte, bl.a. restaurant Hummer og Kompasset beliggende som nabo til ejendommen.
Et stenkast derfra har man mulighed for at benytte Havnebussen, der let kan transportere bløde trafikanter til områder som Refshaleøen og nærområdet ved Langebro. Få meter derfra kan man besøge Skuespilhuset og Ofelia Plads.
Et par hundrede meter derfra møder man det nyrenoverede Kongens Nytorv, der tilbyder adgang til Det Kongelige Teater, Magasin Du Nord, Strøget med dens mange forretninger, alle metrolinjerne og utallige restaurationsvirksomheder.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, København K
Helge Rud Larsen
Cand. polit, ejendomsmægler og valuar, MDE
58588723
20218143