Solgt

Roskildevej 144, 2500 Valby

Solgt
Blandet ejendom
Roskildevej 144
2500 Valby
449 m²
Sagsnr.: 18101294
• Ejendommen kan opdeles i ejerlejligheder
• Afskrivningsberettiget med ca. kr. 144.397, - ved uændret anvendelse
• Stueetagen i baghus forventes at kunne konverteres fra erhverv til beboelse (der er tilladelse til samlet 2 boligenheder på ejendommen)
• 1.sal i baghuset er udlejet tidsbegrænset til 30.11.2022, resten overtages ledig for køber
• Evt. mulighed for at nedrive bygningerne og opføre ny bebyggelse på grunden, jf. kommuneplan er der 40% bebyggelse

Roskildevej 144 er en blandet bolig- og erhvervsejendom bestående af et forhus, mellemhus og baghus, opført i 1924 med til/ombygning i 1970. Forhus og mellemhus har fladt tag med tagpap og så er der isat termovinduer. Baghuset er opført i hvidpudsede mursten og taget er med sorte tegl og der er isat termovinduer. Ejendommen er et småhus i lejeretlig forstand, og boliglejen reguleres derfor efter det lejedes værdi. Da ejendommen pt. kun indeholder en bolig, kan den opdeles i ejerlejligheder.

Forhus og mellemhus er indrettet med et stort erhvervslejemål, fordelt på 3 etager og tidligere anvendt til detail/kontor/showroom. Forhuset består af en kælder på 100 m², heraf ca. 70 m² i et stort åbent lokale. Stueplan på 100 m² er ligeledes indrettet med et stort lokale på ca. 70 m², et mindre kontor og gang. 1. sal er på 69 m² og indrettet med et stort lokale på ca. 55 m², to toiletter/bad samt tekøkken. Hele forhuset overtages ledig for køber.

Baghuset er også fordelt på 3 etager. Stueplan er ledig for køber og tidligere anvendt til kontor, den er indrettet med fordelingsgang, 3 værelser, køkken og toilet/bad. Det forventes at stueplan relativt nemt kan konverteres til beboelse med deraf følgende fri leje. 1. sal benyttes til beboelse og er udlejet på tidsbegrænset lejekontrakt indtil 30.11.2022. 1. sal trænger til istandsættelse og er ligesom stueplan indrettet med fordelingsgang, 3 værelser, køkken og toilet/bad. 1. salen har herudover udgang til mindre terrasse ovenpå mellemhuset. Kælderen anvendes til opbevaring og varmecentral for ejendommen og her kan relativt nemt indrettes opbevaringsrum til hver enkelt lejer.

Der er et stort udviklingspotentiale i ejendommen. Ejendommen kan opdeles i ejerlejligheder og frasælges enkeltvist, en andel af erhvervsarealet kan konverteres fra erhverv til beboelse med deraf følgende fri leje eller man kan nedrive ejendommen og opføre ny bebyggelse.

Til ejendommen hører mindre garage/skur, stort parkeringsareal og stor fælles have.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, København K
Michael Thodsen
Partner, ejd.mægler og DiplomValuar, HDFR, MRICS, MDE
58588703
61675735