• Blandet bolig- og erhvervsejendom med mange udviklingsmuligheder
• Velbeliggende på Nørrebro tæt på indkøb og offentlig transport
• Ejendommen består af 4 bygninger, hvoraf 1 er forsynet med elevator, der betjener alle etager
• Ejendommen er løbende vedligeholdt
• Ejendommen har i dag en bebyggelsesprocent på ca. 230
Ejendommen på Rådmandsgade 43 – 45 har et grundareal på 1.486 m², heraf 74 m² vej. Ejendommen består af 2 sammenbyggede forhuse i 3 etager og udnyttede tagetager samt 2 baghuse i 2 etager med delvist udnyttet tagetage.
1) Det ældste af forhusene er opført i 1896 og fremstår med pudset gul facade og metaltag, monteret i 1988. Bagfacaden fremstår i gult blankt murværk. Den oprindelige anvendelse har formentligt været herskabslejligheder, som i 1965 er omdannet til kontorer. Bygningen anvendes fortsat til erhvervsmæssig udlejning til kontor- og institutionsformål.
2) Det andet forhus er opført i 1965 i betonelementer med rødmalede brystninger. Også denne bygning har metaltag monteret i 1988. Dette forhus er indrettet til beboelse og består af 4 beboelseslejligheder, som fremtræder velholdte, og standen er up-to-date. Stueetagen, der er nyindrettet, anvendes til børneinstitution.
3) Det ældste baghus er opført i 1896 i 2 etager og fremtræder med gule murstensfacader og taget belagt med tagpap. Baghuset anvendes til lager.
4) Det andet baghus er opført i 1916 i 2 etager, samt udnyttet tagetage og fremtræder med facader i gule mursten og tag belagt med tagpap. Dette baghus anvendes primært til kontor. I stueetagen har man bibeholdt et industrielt og råt look med fliser og metalplader på væggene ect.
Adgang til gården hhv. via en gennemgang og en aflåst port. Gårdarealet er befæstet med asfalt, og der kan parkeres 5-6 biler i gården. Også cykelparkering er der rig mulighed for.
Ejendommen er løbende vedligeholdt og varmecentralen er af nyere dato.
En del vinduer og elevatoren bør eftergås.
Alt i alt en attraktiv erhvervsejendom der omfatter alle former for udlejning og dermed spreder risikoen for tomgang.
Det er også en ejendom med mange muligheder - og på sigt måske total genopbygning.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, København K
Helge Rud Larsen
Cand. polit, ejendomsmægler og valuar, MDE
58588723
20218143