• Smuk, klassisk ejendom med særlig god beliggenhed i et af Københavns bedste kvarterer
• Yderst velholdt boligudlejningsejendom 100 m fra Søerne, gåafstand til Botanisk have, Østre Anlæg og Kongens Have
• 13 store og velindrettede og veludstyrede lejligheder samt 1 erhvervslejemål
• Forsynet med fortrappe samt 2 bagtrapper, der giver adgang til et hyggeligt og velpasset gårdanlæg
• Ejendommen er nyligt facaderenoveret mod gaden og fugtsikret både lodret og vandret mod både gården og gaden, fået skiftet koldtvandsstrenge samt foret faldstammer
Ejendommen er meget velbeliggende i et af de allerbedste områder i København nær Søerne og tæt ved Østerbrogade og det indre København i øvrigt.
Ejendommen er opført i 1885 og fremtræder i dag med pudsede kælder- og stuefacader (kvaderpuds), 1. sal og op fremstår i røde mursten med brændte fuger mod gaden og gule teglsten til gårdsiden. Taget er på skråtaget belagt med skifer og på den flade del og kviste er der kobbertag med stående false. Tagrender og nedløb er ligeledes udført i kobber.
Ejendommen indeholder 13 lejligheder, der for en dels vedkommende er gennemgribende moderniseret og fremstår med nye køkkener, badeværelser, smukke trægulve, pudsede lofter med stuk, fyldningsdøre og oplukkelige træ-/alu- dannebrogsvinduer med termoruder. Alt fremtræder i allerbedste stil og materialer af høj kvalitet. En del lejligheder har altan. Ud over de 13 lejligheder er der i underetagen et enkelt erhvervslejemål.
Ejendommen er forsynet med et smukt indgangsparti og ligeledes en meget smuk fortrappe malede paneler og linoleumsbelagte trin. De 2 bagtrapper er ligeledes i meget fin stand.
I ejendommens kælder, som er sikret mod vandindtrængning, er til alle beboere indrettet et pulterrum med tråd vægge. Og ejendommens fjernvarmeanlæg, vandvarmer er også placeret i kælderen.
Om denne ejendom bør det særligt bemærkes, at facader, tag, tagrender, nedløb, kældre og kloakker er i overordentlig god og velholdt stand, ligesom alle materialer er nøje udvalgt og af god kvalitet. Bl.a. er kloakledninger og brønde fornyet i forbindelse med fugtsikringen og kloakledningerne er udført i rustfrit stål.
Gården er fællesgård og indrettet med legepladser, hyggekroge og frirum for både børn og voksne.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, København K
Lone Thuen
Investeringschef, ejendomsmægler og valuar, MDE
58588744
40334840