Solgt

Rekkendevej 8, 4720 Præstø

Solgt
Planteavlsgårde/landbrugsjord
Rekkendevej 8
4720 Præstø
57,99 ha / 170 m²
Sagsnr.: 19900353
Bygningerne på ejendommen består af et rødstens stuehus i 2 plan og med fuld kælder. Stuehus er opført i 1956 og er opvarmet med oliefyr. Boligen er udlejet. Stuehus er i grundlæggende ordentlig stand, men det trænger til gennemgående modernisering og energirenovering. Driftsbygningerne er opført i gule mursten og er ligeledes i ordentlig stand. Driftsbygningerne er i overvejende grad ryddet og med potential anvendelse til hobbybrug eller alternativt udlejning.

Landbrugsjorden er af god bonitet JB 6-7, men det må forventes at landbrugsudbyttet indledningsvist vil være negativt påvirket at omlægning fra juletræer. Ligeledes kan der være dræn som skal renoveres.

Ejendommens jorde er pt. bortforpagtet og er indhegnet og tilplantet med juletræer. Forpagtningen ophører d. 31/12-2022. Forpagter afleverer arealet som pløjet jord i foråret 2023 til dyrkning af almindelige landbrugsafgrøder. Jorden skal afleveres ryddet for juletræer og indhegning. Ved salg indtræder køber enten i eksisterende forpagtningsaftale – eller alternativt med overtagelse pr. 1/1 -2023, hvor jorden er til købers disposition.

Stuehuset er udlejet frem til 1/3 2023 for kr. 4.700 pr. måned + forbrug.

Driftsbygningerne består af i alt 4 enheder, heraf er de 3 bygninger opført fuldmuret i gule mursten med eternit tag. Den sidste bygning er et mindre hønsehus. Driftsbygningerne er generelt solide og veldisponerede og meget anvendelige til hobby og fritidsformål. De 2 sammenbyggede driftsbygninger danner sammen med stuehus ramme om en hyggelig gårdsplads med ærtesten.

Bygning 2:
Ældre staldbygning med støbt gulv og brandsikkert loft. Bygningen er velegnet til lager, værksted mv. Bygningen er sammenbygget med bygning 3

Bygning 3:
Ladebygning med stor loftshøjde og side- og gavlporte. Bygningen har støbt gulv i hele laden.

Bygning 4:
Selvstændigt beliggende ladebygning med stor frihøjde og hejseport i gavlen.

Bygning 5:
Ældre hønsehus, opmuret og hvidkalket. Bygning har port i gavlen.

Matr.nr. 62 (ejet af Vordingborg Kommune) på 2.534 m2 indgår i den aktuelle markdrift uden nærmere aftale.

Tinglyst forkøbsret ønskes ikke benyttet af påtaleberettiget.
EDC Landbrug Poul Erik Bech
Frank Poll
Landbrugschef, forstkandidat, ejendomsmægler, MDE
58587709
22146528