Velbeliggende mindre erhvervsejendom på 424 m²
Ejendommen er beliggende i eftertragtet erhvervskvarter i Vanløse og dermed tæt på Københavns City.
Bygningen på 424 m² er fordelt med 226 m² i stueplan og 212 m² i underetagen. Stueplan er indrettet med kontor, lager/værksted med 2 porte i jordniveau og har en loftshøjde på 3,1 meter, toilet og omklædningsrum. Underetagen er indrettet med et stort lager med en loftshøjde på 2,5 meter og to mindre opbevaringsrum. Der er adgang til underetagen via intern trappe og udvendig rampe med varelift.
Ejendommens grund andrager 443 m². Gode udenomsarealer foran bygningen, der er asfalterede.
Ejendommen har mange anvendelsesmuligheder.
Ejendommen må jf. lokalplan anvendes til værksteds-, håndværks-, lager-, engros- og mindre transportvirksomhed, med dertil hørende administration og lignende, samt til serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, erhvervs- og fritidsundervisning samt andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i området. Endvidere kan der tillades virksomheder af offentlig/almen karakter, såsom tekniske anlæg samt institutioner og andre sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle servicefunktioner, der er forenelige med anvendelsen til blandet erhverv med boligfunktioner, og som højst medfører ubetydelig forurening. Der kan i den enkelte virksomheds etageareal tillades indretning af integrerede boligfunktioner. Boligfunktionen må maksimalt udgøre 40 % af den enkelte virksomheds etageareal. Hvis erhvervsfunktionen ophører, skal en tilhørende boligfunktion ligeledes afvikles.
Der kan tillades indrettet mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til den enkelte virksomheds produktionslokaler. Arealet må ikke overstige 20 pct. af virksomhedens samlede produktionsareal og må maksimalt være 200 m². Der må ikke udøves virksomhed, som overstiger forureningsklasse 2.
For yderligere oplysninger kontakt Thomas Møller Rudlang, direkte telefon 58 58 71 02.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Herlev
Thomas Møller Rudlang
Partner, Salgs- og udlejningschef
58587102
22926655