Domicil på 1.218 m² - heraf 609 m² lager med 3 aluhejseporte heraf 2 modstående og 609 m² kontorer på 1. sal - helt ny vare- og personelevator mellem etagerne.
Bygningen fremtræder udvendigt og er opført med facader i lyse rumhøje betonelementer. Taget har svag hældning beklædt med tagpap.
Adgang via nydeligt blåt glasvindfang, mod vejen, med klinkegulv og to svings trappe med repos samt helt ny vare/personelevator.
Lager/produktion:
Lager/produktionslokalerne i stuen er i princippet opført som ét stort, delvist højloftet og helt søjlefrit lokale. Efterfølgende er det opdelt i flere afsnit, med lette skillevægge, som anført på plantegningen.
Det er lyse og arbejdsvenlige lokaler i kraft af de mange vinduer. I betonelementerne er der er udsparing (p.t. vinduesparti) til en port mere, såfremt man har behov herfor.
Stueetagen står nymalet og nyistandsat.
Vareadgang via 3 porte heraf 2 store modstående elektriske aluhejseporte med plexiglasruder.
Der er intern vareadgang via indvendig person- og godselevator.
Gode tilkørselsforhold, belagt med SF-sten.
Der er indrettet bade- og omklædningsrum opdelt for mænd og kvinder i de 2 toiletsektioner med et toilet, en håndvask og en bruser i hvert rum.
Lofterne er hvidmalede betonlofter. I, på og nedhængt fra lofterne er monteret lysarmaturer.
Indvendige vægge fremtræder som hvidmalede betonelementer.
Gulvet er udført som glittet betongulv.
Portene er ca. 3,5 meter brede og ca. 3,3 meter høje.
Loftshøjden i lageret er ca. 3,5 m, dog ca. 2,8 under hoveddrager.
I lager- og produktionslokaler er der nogle elinstallationer til maskiner m.v.
Nogle af billederne af stueetagen er fra tidligere indretning.
Kontorer - 1. sal:
Væggene er hvidmalede mens lofterne er forsænkede, hvide, lyddæmpende lofter med indbyggede lysarmaturer. Væggene er lette skillevægge.
Kontorerne kan blive nymalet og tæpper/lamelparketgulve kan renses eller udskiftes, efter nærmere aftale med lejeren og mod merleje.
Fremtræder primært som enkelt- flermands- og storrumskontor, dog indrettet med showroom og møderum m.v.
Der er mange termovinduer i alle facader med persienner ved de fleste vinduerne.
I toiletsektionerne, bl.a. med et handicaptoilet, er der klinkegulve og hvidmalede vægge.
I frokoststue/køkken er der linoleumsbelægning og malede vægge.
Et uindrettet rum fremstår, som råhus klar til aptering.
Kontorer m.v. opvarmes med radiatorer, mens lagerlokaler opvarmes med kaloriferer.
Langs nogle af facaderne er der monteret installationskanaler for IT-, el- og telefoni.
Evt. alarmanlæg medfølger ikke i lejemålet.
Persienner, nedhængte kontorlamper, køleskab, opvaskemaskine, telefoni, IT-installationer, lagerreoler, truckladeaggregater m.m. medfølger ikke i lejemålet, men tilhører den nuværende lejer. Effekterne kan evt. købes af den nuværende lejer.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Herlev
Mark Backhausen
Ejendomsmægler og valuar, MDE
58587091
40594134