Klassisk købsstadsejendom opført i 1860 beliggende i det historiske og attraktive Helsingør bykerne.
Ejendommen er opført med murstensfacader og gavle, som er pudsede og malede. Taget er sadeltag med kviste mod gaden og gården beklædt med vingeteglsten. Taget og kviste er renoverede og efterisolerede i forbindelse med gennemgribende modernisering og byfornyelse af ejendommen i 1982.
Forhuset er opført med 2 fulde etager og med udnyttet tagetage, en trappeopgang samt port med adgang til baghus/sidehus og indergård. Stueetagen er indrettet til spillehal, en bolig på 126 kvm., som er moderniseret og et galleri i kælderen mod gaden.
1. sal er indrettet til to beboelseslejligheder på henholdsvis 106 og 140 kvm begge løbende moderniseret.
2. sal er inderttet ligeledes til to beboelseslejligheder, som begge er moderniserede.
Sidebygningen blev i 1996 indrettet til en stor beboelse - i alt 205 kvm fordelt på stue- og 1. sal. Lejligheden er ligeledes løbende blevet moderniseret og fremtræder i en god stand overalt.
Sidehuset er indrettet til beboelse og på i alt 92 kvm. fordelt på stueetage og 1. sal., lejligheden fremtræder i god stand og er løbende blevet moderniseret.
Hovedbygning og de to sidebygninger har fælles adgang til hyggeligt gårdmiljø og kælderfaciliteteter, hvor alle har eget kælderrum. Der er installeret vaskemaskiner i alle lejligheder og der er fælles tørretumbler med møntindkast i kælderen. Der er endvidere adgang til tilstødende havemiljø, som er fælles for de omkringliggende ejendomme.
Ejendommen vurderes værende interessant for flere investorer, idet ejendommen overvejende består af boliger med lille risiko for tomgangsleje samt gode finansieringsmuligheder med realkreditlån og minimal egenfinansiering.
Nærværende ejendom vurderes værende attraktiv for lokale investorer med kendskab til Helsingør og som evt. ejer anden fast ejendom i byen. Herved vil ejendommen kunne indgå i en portefølje af ejendomme og en optimering af ejendommens potentiale vil bedre og hurtigere kunne realiseres.
Ejendommen som ejes af et ejendomsselskab - Helsingør Ejendomsselskab Aps kan handles som et selskab og herved kan køber spare tinglysningsafgift og stempeludgifter. Endvidere foreligger tilladelse og landinspektørstegninger til opdeling af ejendommen i tre ejerlejligheder, som køber kan overtage og søge tinglyst.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Nordsjælland
Stephen Berthelsen
Partner, erhvervschef, ejd.mægler og Valuar, MRICS Registered Valuer, MDE
58587850
21732803