Klassisk boligudlejningsejendom med gode muligheder for udvikling af 2 ledige lejemål, samt potentiale for højere leje for lejemålet på 1. sal.
Ejendommen er beliggende midt i Hillerød, tæt på Hillerød Station, samt i gåafstand til Hillerøds gågade, indkøbscenter og Frederiksborg slot. Bygningen er bygget med klassiske byggematerialer med murede facader og gavle, samt sadeltag med understrøget rød vingetegl fra Hillerød teglværk. Vinduerne er fra opførelsestidspunktet med termoruder og forsatsrammer, i henholdsvis "dannebrog" og sprossede "palævinduer".
Bygningen er opdelt i tre lejligheder, med 118 kvm i stuen og 1. sal samt 64 kvm på 2. sal. Boligen i stueetagen og på 2. sal er ledig for køber. Stuelejligheden er gjort klar til renovering med afrensede vægge, og køber skal selv opsætte nyt køkken, renovere badeværelse, male alle vægoverflader, behandle alle gulve m.m.
Indretning: Fælles opgang med flot svungen trappe til de enkelte etager. Boligerne i stueetagen og på 1. sal er stort set ens indrettet med bl.a. lakerede plankegulve, pudsede lofter, entré/forstue, 2 stuer en suite, indbyggede altaner, 2 gode værelser på hhv. 8 kvm og 18 kvm, brusebadeværelse samt køkken med tilhørende fadebur. 2. sal er delvist indrettet med skråvægge og indeholder entre, værelse med udsigt til Frederiksborg slot, værelse med walk-in closet, badeværelse med brusekabine, elementkøkken samt fadebur. Hertil højloftet kælder med bla. fjernvarmerum, vaskerum samt diverse opbevaringsrum. De bagerste rum er i niveau med baghaven.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Nordsjælland
Stephen Berthelsen
Partner, erhvervschef, ejd.mægler og Valuar, MRICS Registered Valuer, MDE
58587850
21732803