Udlejningsejendom beliggende i Gentofte, i området nær Lyngbyvej mellem Gentoftegade og Søgårdsvej.
Bygningen der er opført i 1937 i 2 fulde etager samt kælder og renoveret inden for de senere år med bl.a. nyt tag og altaner, indeholder 6 beboelseslejligheder i stuen og på 1. sal, samt 2 erhvervslejemål (lager/kontor) i en del af kælderetagen.
Facaderne fremstår i mursten og er pudset og malet. Taget er tækket med tagpap.
Lejlighederne har varierende størrelser mellem 50 til 65 kvm, og alle har eget køkken og wc/bad. Fem af lejlighederne er forsynet med egen altan.
I kælderetagen er der etableret 2 erhvervslejemål. som er ledige for køber. Lejemålene indeholder køkken, badeværelse samt kontor med et samlet areal på 120 kvm.
Det samlede udlejningsareal inkl. kælder udgør i alt 458 kvm.
Årlig lejeindtægt for boliger er i alt ca. kr. 455.952.
Ejendommen er ikke omfattet af reglerne om tilbudspligt, eller reglerne om bindingspligt i h.t. § 18 og 18B.
Til ejendommen hører grønt haveareal samt 2 parkeringspladser.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Nordsjælland
Stephen Berthelsen
Partner, erhvervschef, ejd.mægler og Valuar, MRICS Registered Valuer, MDE
58587850
21732803