Klassisk bygget byejendom i Hillerød, som anvendes til domicilejendom for fagforening og med boliger på de resterende etager.
Hele ejendommen er opdelt i 7 ejerlejligheder hvor de 4 ejerlejligheder anvendes som domicil for BUPL og de 3 sidste som beboelse. BUPL fraflytter ejendommen 01.08.2022
Underetagen samt stueetagen i forhuset, sidehuset samt bagbygning benyttes af BUPL fagforening medens tagetagen i forhuset samt selvstændigt forhus i 2 etager + tagetage benyttes til beboelse.
Mellem ejendommens forhus og baghuset er der en stor sf-stenbelagt gård med plads til ca. 15-20 parkeringspladser.
God beliggenhed med 5 minutters gang til Hillerød Station og midtbyen.
Ejendommens forhus er opført i 1800 og ombygget i 1979 med én fuld etage samt udnyttet underetage samt udnyttet tagetage med kviste mod gaden og gården.
Taget er beklædt med sorte eternittagsten.
Facader og gavle er opførte med gråpudsede mursten og med gesimser. Udvendige døre og vinduer er nyere med trærammer/karme og med termoruder.
Sidehuset er opført i 1957 med én etage og med et sadeltag med svag hældning og beklædt med eternitskiffersten.
Facader og gavle er murede og hvidpudsede og udvendige døre og vinduer er nyere med trærammer/karme og med termoruder.
Baghuset er opført i 1946 og ombygget i 1979 med én fuld etage og med en udnyttet tagetage.
Taget er et sadeltag med ovenlysvinduer og beklædt med røde tegltagsten.
Facader og gavle er med pudsede mursten som er hvidmalede. Udvendige døre og vinduer er nyere med trærammer/karme og med termoruder.
Fra gården er der adgang til BUPL via selvstændigt bygget trapperum med glaspartier tilbygget i 1985, herfra er der adgang til henholdsvis underetagen og stueetagerne i forhuset samt sidehuset.
Underetagen på ca. 186 m² i forhuset indeholder stor kantine og køkken med plads til ca. 15-20 personer, herfra adgang til reception, mødelokale, kontorer, arkivrum, toiletter, badefaciliteter samt depotrum.
Stueetagen på ca. 196 m² i forhuset indeholder en fordelingsgang i midten med kontorer i forskellige størrelser, mødelokale, toiletter samt te-køkken og stueetagen i sidehuset på ca. 146 m² indeholder storrumskontorer og enkelte cellerumskontorer.
Stueetagen i sidehuset på ca. 134 m² indeholder entre og fordelingsgang med trappe til 1. sal, herfra adgang til stort møde/konferencerum på ca. 50 m² samt cellerums kontorer i forskellige størrelser, nyistandsatte toiletter samt te-køkken, tagetagen på
ca. 115 m² indeholder fordelingsgang, mødelokale, storrumskontor samt cellerumskontorer.
Gulve er i alle kontorer, mødelokaler, te-køkkener og kantine belagt med linoleum samt med gulvklinker i toiletter/baderum, lofter er overalt nedhængte gipssystemplader eller pudsede gipsplader og alle indvendige skillevægge er enten malede gipsplader eller med glaspartier i gangarealer.
Alle bygninger fremstår generelt i en god og velvedligeholdt stand både ind- og udvendigt, dog må tagbeklædningen på forhuset påregnes at skulle udskiftes indenfor de næste 5-10 år.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Nordsjælland
Stephen Berthelsen
Partner, erhvervschef, ejd.mægler og Valuar, MRICS Registered Valuer, MDE
58587850
21732803