Værksted/produktionsejendom med stor synlighed og grund mod Hundestedvejen. Det her er uden tvivl ideelle rammer for fx automekanikeren, der er på udkig efter et nyt og funktionelt sted til sin virksomhed.
Den samlede matrikel er på intet mindre end 6.791 kvadratmeter. Foran erhvervsmålet er der anlagt en stor parkeringsplads med afmærkede p-båse, hvilket giver plads til ansatte såvel som kunder – den store matrikel giver sublime muligheder for opbevaringsplads, men der er ligeledes mulighed for at udstykke grunden, ligesom det er tilladt at bygge op til 3.100 kvadratmeter mere.
Bygningen fremstår velholdt, og de 281 kvadratmeter fordeler sig over en optimalt udnyttet rumfordeling. I stueetagen venter 3 store værksteder med porte, som kan omdannes til elporte. De 3 værksteder er opdelt, så der er 2 i samme størrelse og det sidste er dobbelt så stort. Dertil kommer disponible rum med gode anvendelsesmuligheder samt WC og badeværelse. Derudover byder 1. salen sig til med 2 store lagerrum, et uudnyttet rum og et disponibelt rum der sagens kan anvendes som kontor eller mødelokale – her er mange muligheder.
Selvom adresse siger Hanehovedvej 54, strækker grunden sig hele vejen ned til Hundestedvej, hvilket giver en stor synlighed til over 8.000 biler der passere i døgnet. Ejendommen er beliggende i et industriområde men alligevel tæt på Frederiksværk bymidte og fra adressen er der blot 240 meter til Hanehoved St. med tog mod Hundested og Hillerød. Infrastrukturen er i top, og der er hverken langt til Hillerød, Frederikssund, Hundested eller Helsinge.
Der er mulighed for at købe værkstedet alene med 2000 m² tilhørende grund for kr. 2.975.000 eller grund på ca. 4.971 m² for kr, 1.800.000 + moms(Erhvervsgrund)
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Nordsjælland
Jacob Lunding
Partner, salgs- og udlejningschef, MDE
58587854
20207565