Solgt

Silovej 1, 2690 Karlslunde

Solgt
Lager/Produktion
Silovej 1
2690 Karlslunde
4.095 m²
Sagsnr.: 46900429
• Grundstørrelse 19.143 m², bebyggelsesprocent 50%
• Mulighed for opdeling i mindre matrikler - minimum 5.000 m²
• Hjørnegrund med god facadelængde og stor synlighed
• 500 m til motorvej

Silovej 1 er en synlig erhvervsejendom med en god facadelængde på over 350 meter til bl.a. skiltning/udstilling m.v.
Grunden er på i alt 19.143 m², og med en bebyggelsesprocent på 50%, er der mulighed for - alt andet lige - at opføre op til 10.000 m² i 12 meters højde. Der er også mulighed for opdeling i flere mindre matrikler.

Der er tale om en hjørnegrund beliggende ud til trafikeret rundkørsel ved Tåstrupvej, Cementvej og Silovej. Der er ca. 400 meter til motorvejsnedkørsel mod København eller Køge. Tåstrupvej er en trafikeret vej med ca. 8.500 køretøjer i døgnet, som passerer forbi ejendommen.

Forrest på grunden ud mod silovej og rundkørsel er etableret et beplantningsbælte, samt indkørsel og parkering/vejareal.

Der forefindes 4 sammenhængende bygninger med administration og større produktionsareal.

Bygning 1 er en pæn administrationsbygning opført i 1972 på 165 m². Lyse profilplader og built-up tag. Indrettet med fordelingsgang, kontorer, kantine, mødelokale/foredragssal, toiletter samt mellemgang til bygning 2, som er en administrationsbygning opført i 1962 på 602 m². Bygningen indeholder diverse kontorer, herunder storrumskontorer, mødelokale, arkivrum og toiletgrupper. Opført i mursten og med tagpap (med taghældning).

Fra bygning 2 er der adgang til de øvrige bygninger.

Bygning 3 er på 787 m² og er opført i 1962 i mursten og med tagpap (med ensidig taghældning). Opført i gule mursten og indeholder indgang/reception, toiletter, fordelingsgang, kontorer på hver side af gangen, kantine og lettere produktion/lagerafsnit i den bageste del af bygning med separat port.

Bygning 4 er på i alt 1.913 m² og er 2 sammenhængende industrihaller opført i 1997 opført i betonelementer/hvide stålprofilplader, stålspær og loft til kip med rytterlys. Støbte gulve. Bygningen er isoleret. Bygningen er ca. 50 meter lang og 37 meter bred med i alt 5 porte, hvoraf der er fire større led-porte med mulighed for gennemkørsel. Traverskraner (7 tons kraner). Loftshøjde 6 meter og 10 meter til kip.

Udenomsareal er delvist befæstet og er i dag indrettet til parkeringsplads, oplagsplads, vejføring m.v..

Diverse sekundære bygninger rundt om på ejendommen.

Bygning 1 + 2 er udlejet til et rengøringsselskab - 24 måneders opsigelse for udlejers side. Bygning 3 + 4 er udlejet til UniSteel A/S som kan opsiges med fraflytning pr. 1 oktober 2022.

Ønsker du at høre mere om denne spændende ejendom og dens muligheder så kontakt EDC Erhverv.

Lokalplan – Karlstrup industriområde

Ejendommen er i lokalplanen en del af området kaldet område 2. Hvilken giver mulighed for anvendelse til erhvervsformål i form af liberale erhverv, serviceerhverv, større eller mindre fremstillings- og håndværksvirksomheder, industri-, lager- og værkstedsvirksomhed, entreprenør- og oplagsvirksomhed.

Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må maksimalt være 50%. Bebyggelseshøjden må maksimalt være 12 meter over det omgivende terræn.

Der er registreret mistanke om jordforurening på Silovej 1, 2690 Karlslunde. Ifølge de senest tilgængelige oplysninger fra Miljøstyrelsen og Regionen, er grunden ikke undersøgt. Men myndighederne har kendskab til aktivitet på grunden, der i visse tilfælde kan forårsage jordforurening og derfor er den registreret. Langt de fleste V1-registrerede grunde frikendes for jordforurening, når de undersøges nærmere. Typisk finder regionerne jordforurening på ca. en tredjedel af de V1-registrerede grunde. Grunden er registreret med lokalitetsnummer: 269-00103. Ejendommen har en V2-registrering.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Køge
Brian Skov Andersen
Partner, Erhverv, HD
58587437
28962051