• Gennemrenoveret boligudlejningsejendom med 4 enheder
• Flot murermestervilla, egne parkeringspladser og større have
• Boligerne på 1. sal og i kælderen bliver tomme ved køb
• Attraktiv beliggenhed tæt på Køge Centrum, Sydmotorvejen, offentlig transport og Køge Havn
Grundtvigsvej 11 er en yderst præsentabel murermestervilla, der er beliggende i et roligt villakvarter - centralt i Køge by.
Ejendommen er gennemrenoveret både ude og inde i den 2 1/2 plans store ejendom, inkl. kælder. Kælderen er indrettet i 2 lejligheder på henholdsvis 25 m2 og 50 m2. Den høje stueetage samt 1. salen med altan, er også indrettet som boliger - begge på 109 m2. Alle 4 boliger har egen indgang samt adgang til vaskekælder.
Der er indgået lejekontrakt for lejemålet i stueetagen. Nuværende ejer benytter selv lejligheden på 1. sal samt den ene lejlighed i kælderen på 25 m², og ejer fraflytter ved en handel. Den resterende lejlighed i kælderen på 50 m² er ledig. Dette giver den nye ejer rig mulighed for at benytte boligerne selv, eller genudleje og derved anvende Grundtvigsvej 11 som en ren udlejningsejendom.
Der er private parkeringspladser til rådighed for brugerne af ejendommen, samt en indbydende have med en hyggelig stenbelagt terrasse, hvor en del af terrassen er overdækket. Der er desuden flere hyggelige kroge langs den store have, bl.a. med bålsted til de hyggelige aftentimer. Derudover er der et skur til opbevaring, og et mindre værksted til rådighed for den kommende ejer eller lejere.
Derudover er der 2 garager, der benyttes af ejer selv. Ved handel af ejendommen vil disse stå til købers rådighed, med mulighed for udlejning til lejerne af ejendommen, eller andre udefra til fx hobbyværksted, opbevaring eller veteranbil. I materialets rentabilitet og lejeoversigt er der anslået en leje for garagerne, hvis kommende ejer ønsker at udleje disse.
Grundtvigsvej 11 ligger ca. 10 minutters gågang fra Køge Station samt Køge Torv - det hyggelige købstadsliv. Der er derved adgang til hele byens seværdigheder af dejlige butikker, caféer, restauranter, teater, museum m.m., og turen til København med regionaltoget er også indenfor en overkommelige transporttid.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Køge
Alexander Wenzel
Erhvervsmægler, MDE, PBA Finans
58587635
51147806