Ejendommen består af grundstykke, der er bebygget helt i skel til naboer. Der er to bygninger på ejendommen.
Bygning 1:
Bygningen indeholder i stueplan et rigtig godt og moderniseret butikslokale/kontor eller showroom (i dag lejet ud til en ejendomsmægler), med tilhørende køkken, lager og toilet/bad. I stueplan er der endvidere stort værksted i gården, som er delvist ny istandsat, og som nuværende ejer selv har anvendt til bla. bilsalg. Der er indlagt vand/varme og eget køkken til værkstedet på ca. 100 m². 1. salen indeholder en meget stor og lækker lejlighed, med 4 værelser med kviste/vinduer mod gården, 2 store stuer med vinduer mod Jernbanegade, stort åbent køkken, der sagtens vil kunne udvides ind i en ene stue, hvis der ønskes køkken/alrum – samt to badeværelser og mindre opbevaringsrum med adgang fra køkkenet. I stueplan til lejligheden, med indgang i gården, er der stort bryggers.
Bygning 2:
På 1. salen i gården, er der et uudnyttet tagrum (i forlængelse af den store lejlighed) som kan udnyttes til evt. bolig eller lignende. Der er tidligere udformet tegningsmateriale på disse ombygninger af ejendommen. Der er overdækket terrasse i stueplan, og stor altan med direkte udgang fra 1. salen. Altan ligger syd/vest vendt på ejendommen. I gården er der stort værksted, carport, samt garage med god plads til biler, cykler eller lignende.
Haslev centrum er karakteriseret ved et godt udbud af butikker, kontorer, restauranter og cafeér. I Jernbanegade, tættest mod stationen, finder man det største udvalg af detailforretninger, bla. Haslev Apotek, Tøjeksperten, Sportigan, Skoringen mfl. Der er endvidere ejendomsmæglere, banker og andre liberale erhverv i gaden, som også er med til at skabe god kundestrøm og liv. Haslev er en by i god vækst, og fremskrivninger på befolkningstallet viser positiv udvikling for tilflyttere, - og her nyder Haslev især stor gavn af beliggenheden tæt ved motorvejen, egen togstation samt gode uddannelsesinstitutioner, efterskoler mv.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Næstved
Martin Andersen
Partner, Erhverv
58587130
61564540