En af Næstveds mange flotte gamle bygninger fra 1800-tallet beliggende på hjørnet af Grønnegade og Nygade.
Ejendommen er opført i 1850 og rummer 5 lejligheder - 2 mindre på hhv. 50 og 80 m² samt 3 større på 112, 142 og 169 m².
Lejlighedernes stand er i varierende kvalitet. Nogle er i pæn stand med gennemsnitlige køkken og badfaciliteter, mens andre trænger til mere omfattende renovering. Det samme gør sig gældende for særlig trappeopgangen, som bær præg af vedligeholdelsesmæssigt efterslæb og tydelige sætningsskader.
Et løft af ejendommens indvendige stand vil kunne medvirke til at gøre denne ejendom helt speciel og meget eftertragtet for såvel lejere som investorer. Bygningens ydre fremtoning er særdeles flot og charmerende og meget bedre central beliggenhed i Næstved fås næsten ikke. Ejendommen ligger
synligt og centralt i bybilledet og alligevel forholdsvis ugeneret.
Med den rettet forbedring af lejlighederne skønnes der samtidig at være et uforløst lejepotentiale, idet den nuværende leje er relativt lav.
Ejendommen er en murstensbygning med sortmalet sokkel, pudset gul facade med gesimsbånd og rødt tegltag. Der er overalt i ejendommen nyere termovinduer med sprosser og PVC- profiler.
I ejendommen er der kælder på 192 m², som bl.a. rummer vaskerum, fyrrum samt opbevaringsrum til lejerne.
På bagsiden er der en hyggelig mindre gård, med cykelskur og i nogen omfang mulighed for parkering. Adgang til gården er via port ud mod Nygade.
Ejendommen opvarmes med fjernvarme og der er udarbejdes vand- og varmeregnskab.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Næstved
Michael Kristiansen
Partner, Erhverv
58587374
30160692