• Tilladt bebyggelsesprocent på 40
• Mulig bygningshøjde op til 12 meter
• Delvist byggemodnet
• Der foreligger geoteknisk samt arkæologisk undersøgelse
• Krav om påbegyndelse af byggeri indenfor en periode på 3 år
For Vordingborg Kommune udbydes denne 20.905 m² store erhvervsgrund, som ligger i det nyere og attraktive erhvervsområde ved afkørsel 41 til Sydmotorvejen.
Grunden må bebygges op til 40% og med en bygningshøjde på 8,5 meter – dog kan der med mindste afstand på 30 meter til vejmidte (Mønsvej/Vordingborgvej) bygges i op til 12 meters højde.
Grunden er delvist byggemodnet og klar til bebyggelse, idet der er etableret stamvej frem til denne og betalt normalt tilslutningsbidrag til kloakforsyning (spildevand). Køber skal selv betale tilslutningsbidrag for vand, el og kollektiv varmeforsyning.
Der forligger desuden geoteknisk samt arkæologisk undersøgelse.
Området er omfattet af Lokalplan nr. E09.04.02 Erhvervsområde ved afkørsel 41.
Køber er forpligtet til inden for en periode på 3 år fra grundens overtagelse at have påbegyndt bebyggelse.
Grunden er beliggende i nyere erhvervsområde ved Sydmotorvejens afkørsel 41. Erhvervsområdet er omkranset af utroligt smukke omgivelser, marker, skov og ikke mindst storslået udsigt til Farøbroerne.
Rundkørsel til hele erhvervsområdet, er etableret i dimensioner, så modulvogntog kan passere.
Erhvervsområdet, der også kaldes ”Afkørsel 41”, er beliggende vest for Stensved på den østlige side af motorvejsafkørsel nr. 41, på den overordnede motorvej E47. Afkørsel 41 omfatter matrikler på syd og nordsiden af Mønsvej og Vordingborgvej,
Vordingborg har gode trafikale forbindelser. Fra togstationen i Vordingborg - der ligger 6 km fra området - er der flere busruter at vælge imellem. Sydmotorvejens afkørsel 41 ligger blot få hundrede meter fra området.
Der henvises i øvrigt til salgsvilkår og øvrigt udbudsmateriale, som kan rekvireres ved henvendelse EDC Erhverv Poul Erik Bech.
TILBUDSGIVNING
Købstilbuddet skal afgives på købstilbudsblanket som rekvireres hos EDC Erhverv Poul Erik Bech, Ringstedgade 28, 4700 Næstved.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Næstved
Allan Bødtger Simonsen
Diplomvaluar, Cand.merc.(jur.), MDE
58587473
51286547