Ejendommen anvendes som grossistforretning med tilhørende lager, men har mange anvendelsesmuligheder
pga. sin størrelse og gode beliggenhed. Bygningen er opført som 6 sideliggende
haller således at den primære bygningsmasse fremstår som én bygningsenhed. Bygningens
samlede areal udgør 9.812 kvm beliggende på en 17.725 kvm befæstet og delvis indhegnet
facadegrund.
Bygning 1:
Bygningen er opført i en bærende stålkonstruktion med facader i en kombination af lyse sandwichelementer
i jordniveau og de øvrige facader er i farvede stålprofiler. Døre og vinduer er
forsynet med termoglas. Hallerne 1, 2 og 3 er løbende istandsat og fremstår i en tidssvarende
stand. Hal 4 er delvis ombygget og indeholder isoleret lager og en håndværkerbutik/kontor
med egen port- og døradgang. Hal 5 og 6 fremstår primært som koldlagere. Disse er forsynet
med traverskran og port gennem kørsel tunge lastvogne, da disse arealer tidligere har været
anvendt til jernlager.
Bygning 2:
Bag hovedbygningen forefindes desuden en bygning med tre lukkede sider og tag til oplag af
paller og lign.
Grunden:
Foran bygningen er etableret et stort og veldisponeret parkeringsareal med opmalede båse,
belysning, lukket terrasseområde, cykelparkering. Området er indhegnet. Mod Korsørvej forefindes
beplantet jordvold og træbevoksning. Bag bygningen forefindes kørselsvej med gode
adgangsforhold til lagerhallerne og bygning 2. Endvidere forefindes en indhegnet og befæstet
grundareal som benyttes til udendørs oplag og kørselsareal for tung trafik.
Mellem administrationen og Kongstedvej er et pænt beplantet areal med træer og buske.
Generelt:
Ejendommen fremstår generelt i pæn og velholdt stand såvel udvendigt som indvendigt. Der
er løbende foretaget store investeringer i bygningsarealet, bl.a. er etableret et solfangeranlæg
og andre energibesparende forbedringer. Adgang til afkørsel 39 og 40a på motorvej E20 på
under 5 minutter. Ejendommen er beliggende i erhvervsområde bynært Slagelse Centrum og
omfatter primært handels-, service- og administrationsejendomme.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Slagelse
Sven Lyse
Partner, direktør, MDE
58587698
53605181