Attraktiv domicilejendom udbydes til salg.
Ejendommen er oprindelig opført i 2009 som domicilejendom og er opført som 2 symmetriske sammenbyggede dele med et flot midterparti udført i glas. Ejendommen er opført i betonelementer og taget er belagt med tagpap. Facaderne er beklædt med eternitplader og fremstår således i vedligeholdelsesfri stand. Der er anvendt kvalitetsmaterialer såvel udvendigt som indvendigt. De store glaspartier er med til at give bygningen et spændende miljø og godt lysindfald i alle lokaler.
Ejendommens administrationsdel er opført i 2 plan på i alt 2.904 kvm indeholdende flot og præsentabel indgangsparti / foyer, flere møderum, åbne kontorlandskaber, showroom, toiletter, stor kantine, køkken m.m. Hertil kommer kælder på i alt ca. 1.452 kvm, der er indrettet som lager. Der er elevator til alle etager.
Der er gulvvarme i hele ejendommens stueetage og 1. sal. Kælderetagen opvarmes med radiatorer.
En yderst attraktiv ejendom med mange muligheder.
Ejendommen er centralt beliggende i et nyere og eftertragtet erhvervsområde i Kolding Nord med kort afstand til motorvejsnettet. I området ligger mange forholdsvis nybyggede virksomheder, herunder autohuse, auktionshus, kontorhuse osv. Kolding er med sine godt 60.000 indbyggere Danmarks 7. største by og er en driftig handels- og erhvervsby i Trekantområdet. På grund af byens centrale placering i Danmark har handel og eksport gennem tiderne været af stor betydning for byens udvikling ligesom de mange uddannelsesinstitutioner er med til at skabe liv i byen.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Kolding
Henrik Troelsen
Direktør
58587792
20838518