Solgt

Gravene 3, 6100 Haderslev

Solgt
Kontor
Gravene 3
6100 Haderslev
598 m²
Sagsnr.: 60301421
Ejendommen omfatter forhus, mellembygning og baghus der alle er sammenbygget. Dog sker adgang til baghuset enten via udvendig trappe eller via 1. salen og over taget på mellembygningen. Forhuset er opført i 3 fulde etager og med facade ud mod Gravene, mellembygningen er opført i 1 etage og baghuset i 1 etage med tagetage.
Bygningen fremstår med yderægge opført i beton og mursten, hvor facaden mod Gravene på henholdsvis 1. og 2. sal er beklædt med blanke profilplader. Tagdækning på forhuset og mellembygningen er built-up tage med tagpap. På baghuset et sadeltag med tegl.
Stueetagen er indrettet med stort åbent ekspeditionslokale, kundeboks, chefkontor, teknikrum samt kundetoilet. 1. salen er indrettet med garderobe, køkken/frokoststue, mødelokaler samt personaletoiletter og et mindre arkiv. Baghuset er indrettet som arkiv- og depotrum.
2. salen er indrettet som bolig indeholdende mindre entré, køkken, bad, stue samt 2 soverum.
Til ejendommen hører et mindre gårdareal der er befæstet med asfalt og anvendes til parkering.
Ejendommen fremtræder generelt i en pæn og velholdt stand, dog trænger facaden og vinduerne mod gården visse steder til istandsættelse/udskiftning.

Arbejdernes Landsbank fortsætter som lejer i erhvervelejemålet efter nærmere aftale.

Ejendommen er beliggende på et lille torv midt i Haderslev centrum. I området findes flere banker, cafeer samt nonfoodbutikker og der er højst 100m til Haderslevs hyggelige gågade. Derudover ligger Haderslev Dampark i kort gåafstand fra området.

Der er rigelig med parkeringspladser på torvet og busstationen ligger to min. gang herfra. Afstanden til motorvej E45 er ca. 6 km.


EDC Erhverv Poul Erik Bech, Kolding
Henrik Troelsen
Direktør
58587792
20838518