Denne ejendom er en af de virkeligt sjældne på markedet. En ejendom der er opført i gode anerkendte materialer, beliggende ved en af indfaldsvejene til Fredericia, ikke den mest trafikerede, men der kommer omkring 5 tusind biler i døgnet. Derudover kommer bybussen lige forbi hoveddøren og kan bringe dig derhen hvor der er butikker, til byens center eller til banegården. Der er ikke længere til byen end det er til at cykle eller gå.
Bygningen er i konstruktion en sjældenhed. Den er grundlæggende muret op, der anvendt almindeligt anerkendte materialer, men tagrummet under det forholdsvis stejle tag giver nogle udviklings muligheder, som er unikke. Der har tidligere været indrettet til værelser, som har været lejet ud enten enkeltvis eller til beboere i lejlighederne. Tagrummet fremstår i dag partielt under nedbrydning, og er delvis forberedt for en ny udnyttelse. Efter de oplysninger, vil det formentligt være muligt at kunne indrette loftrummet til enten boligareal eller hems for de to 1. sals lejligheder, som dermed kan blive helt unikke i indretning og rumlighed. Der vil fra tagvinduerne være udsigt over havnen og helt ud til Lillebæltsbroen.
Ejendommen fremstår i dag med 4 boliglejemål. Derudover er der på taget en mast som er en del af mobiltelefonsystemet. Masten giver en fin indtægt til ejendommen, og der er for øjeblikket 3 år tilbage af nuværende uopsigelighedsperiode af aftalte 10 år. Kontrakten er tidligere blevet fornyet, og det tegner ikke på at det skulle være anderledes i fremtiden.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Kolding
Niels Henry Andersen
Erhvervsmægler, valuar, MDE
58587701
60475549