Nu udbydes investeringsejendommen Dyrehavegårdsvej 2 i Kolding. En velbeliggende ejendom centralt i Kolding, kun 200 meter fra Banegårdspladsen og 500 meter fra nærmeste strøggade.
I ejendommen er et erhvervslejemål samt potentiale for 2-3 boliglejemål, da første salen i dag er uudnyttet. Erhvervslejemålet i stueetagen på 281 m² er udlejet til en tandlægeklinik med separat indgang i den vestvendte gavl. Lejemålet er indrettet med reception, flere behandlerrum samt toiletter. Gode køkken-/ og personalefaciliteter. Lejeren har opsagt lejemålet pr. 1. april 2023.
Første salen på 199 m² med separat indgang/trappeopgang, benyttes ikke i dag. Her er mulighed for at etablere 2-3 lejeboliger alt afhængig af størrelsen.
På bagsiden af ejendommen er arealet befæstet med plads til 6-8 biler samt en garage på 18 m².
I forhold til offentlig transport er der 100 meter til nærmeste busstoppested. Skal man på motorvej, er der under 5 km dertil. Indkøbsmulighederne findes også relativt tæt på ejendommen, hvor det nærmeste supermarked er 400 m derfra. Grønne områder er blot 300 m fra ejendommen i form af Kolding Bypark samt Marielundskoven, og søger man mod skole og sport, findes dette 350 m fra ejendommen.
Såfremt der er behov for yderligere information eller fremvisning skal I blot kontakte os.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Kolding
Preben Balle
Erhvervsmægler, HD(f), MDE
58587678
51853954