Solgt

Hærvejen 71, 6230 Rødekro

Solgt
Blandet ejendom
Hærvejen 71
6230 Rødekro
202 m²
Sagsnr.: 61100548

I hjertet af Rødekro ligger Hærvejskirken, ejet af Sønderjyllands Baptistmenighed, og denne udbydes nu til salg. Kirken er opført i 1932, da der endnu blot var uudnyttet mark omkring den gamle stationsby. Kirken er bygget i røde sten med hvidmalede kirkevinduer, hvorfra der er særdeles godt lysindfald i det store kirkerum med ca. 75 stolepladser.

Når du træder ind ad kirkedøren, står du i kirkens hall med originalt terrazzogulv og malede fyldingsdøre. Herfra er der direkte adgang til konfirmandstue med garderobeplads samt adgang af gedigen og malet trætrappe til 1. salen. 1. sal er mod vest indrettet med mindre køkken samt opholdsrum med kig til Hærvejen.
Fra kirkens hall ligeledes adgang til det store kirkerum med pudsede lofter og tæppe på gulvet. Bag alteret finder du et disponibelt rum samt baggang. Adgang via trappen her til den østvendte 1. sal, som er indrettet med repos samt værelse/depotrum. Fra denne side af kirkens 1. sal er der mulighed for kig til ejendommens uudnyttede loftsrum.

Under kirken er der kælder indrettet med 2 toiletter samt disponibelt rum.

Ejendommen er beliggende på 973 kvm. stort grundstykke anlagt i grus og med gode parkeringsforhold. Foran kirken er der flisebelagt gangsti omkrandset af granitskærv for et pænt helhedsindtryk.

Ejendommen rummer et væld af muligheder for den rette køber. Vi hjælper gerne med at opfylde netop dine ønsker.
EDC Poul Erik Bech, Aabenraa A/S
Thomas Hansen
Afdelingsleder, partner, ejendomsmægler, MDE
73314133
28148084