Solgt

Slotsvej 20, 6310 Broager

Solgt
Andre
Slotsvej 20
6310 Broager
563 m²
Sagsnr.: 62050947
Ejendommen er naturskønt beliggende på Broagerland. Der er fra bygningerne kun ca. 100 meter ned til vandet og der er udsigt hertil fra mange af bygningernes værelser. Tilkørselsvejen går forbi det gamle Katrinesminde Teglværk og følger gendarmstien et stykke langs vandet. Det er en smuk og rolig beliggenhed ejendommen indtager og alligevel er der kun kort afstand ind til Broager hvor alle daglige fornødenheder er stede. Vil man yderligere indkøbsmuligheder ligger både Sønderborg og Gråsten inden for en radius af 10 km. Ejendommen er beliggende i landzone.

Bygningsbeskrivelse: Eksteriør: Hovedbygningen er opført i 1897 med en gennemført renovering i 1983. Ud over hovedbygningen er der på grunden et dobbelthus opført i 1986 samt en garagebygning der efterfølgende er delvist ombygget til kontorer, værerum, værksted og garage. Der er i haven mindre bygning indrettet til kreative aktiviteter. Bygningerne er opført i gule teglsten med sort tegltag. Det samlede areal for bygningerne udgør i henhold til BBR 563 m² registreret som bolig, samt garageareal på 116 m² og en fin anvendelig kælder på 256 m². Ejendommen er registreret som døgninstitution.

Bygningerne er opført på grund der skråner ned mod vandet. Der er et samlet areal på 5.516 m² der fremstår som dejlig lukket haveområde samt tilkørsels- og parkeringsarealer.

Interiør: Ejendommen er indrettet med 6 fuldt udstyrede lejligheder, stor hall, spisestue, institutionskøkken, 6 kontorer, dagligstue, kælder samt 3 børnegrupperum. Desuden er der 2 terapi- og undervisningslokaler i varierende størrelser og endelig en administrativ del med såvel enkelt kontorer som lidt større kontorarealer.

Teknik: Ejendommen forsynes ved centralvarme fra eget anlæg. Fyret er udskiftet inden for de seneste år. Vandforsyning sker fra privat alment forsyningsanlæg og afløb sker ved mekanisk rensning med nedsivningsanlæg.


EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aabenraa
Morten Dahl Rask
Direktør, Partner
23652427