Erhvervsejendom/projektejendom beliggende på én af Sønderborgs bedste adresser!
På hjørnet af Kongevej og Hertug Hans Vej, med strandpromenaden, vandet og kurskoven som nærmeste nabo, og byen lige om hjørnet, ligger denne prægtige ejendom.
Ejendommen, der i dag indeholder kombineret bolig og erhverv, er opført i 3 plan og placeret på grunden således at udsynet mod vandet er altdominerende fra opholdsrummene.
Foran ejendommen er der et smukt anlagt haveparti, hvor der er taget højde for lys og luft til kælderen/underetagen, der bl.a. indeholder indendørs pool, fitnessrum og gildesal.
Langs opkørslen til boligen er holdeplads til ca. 8 biler og derudover er der garageanlæg med plads til 3 biler.
Største del af boligen er opført i 1979 i mocca brændte teglsten med tegltag og i 2007 er der kommet en fin tilbygning i matchende mursten og med liste pap tag. I tilbygningen er den gavl der vender ud mod vandsiden opført i valm med ét stort glasparti, hvilket giver en flot udsigt og fantastisk lysindfald. Tilbygningen er forbundet med hovedbygningen via en mellembygning med store glaspartier og udgang til stor åben altan med havudsigt.
Hele bygningssættet med haveanlæg fremstår arkitektonisk flot og rummer et hav af muligheder, hvad enten man er en stor familie med brug for meget plads, eller ønsker at bo på 1. sal og udøve sit erhverv i stueplan. Det er kun fantasien der sætter grænserne.
Alt i alt en ejendom udover det sædvanlige, der absolut bør ses
Iflg. Sønderborg Kommune må ejendommen anvendes 100% til bolig, 100% til liberalt erhverv eller kombineret som nu.
Iflg. landinspektør og Sønderborg Kommune er der mulighed for opdeling i ejerlejligheder.
En stor præsentabel og velbeliggende ejendom med mange muligheder til fx revisor, advokat, arkitekt, behandlere som fysioterapeuter, kiropraktorer mfl.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Sønderborg
Bjørn Borg
Erhvervsmægler, Partner
58587551
61377113