Solgt

Sundsmarkvej 40, 6400 Sønderborg

Solgt
Hotel & Restaurant
Sundsmarkvej 40
6400 Sønderborg
451 m²
Sagsnr.: 641011194
Restauranten ”Huset Blom” på Sundsmarkvej 40 udbydes nu til salg. Her er der tale om en helt unik og historisk ejendom, der indtil for nyligt har huset velkendt restaurant. Historien om ejendommen har rødder helt tilbage i starten af 1900-tallet, hvor gartneriejer Hans Hansen Blom opførte ejendommen som familiens privat bolig. Efter en markant og flot gennemført ombygning i 2013 åbnede restauranten med navnet Huset Blom, hvis navn stammer fra den oprindelige ejer. De seneste 10 år har stedet således udviklet sig til det vi kender i dag – en velbesøgt restaurant i en flot historisk bygning. Ejendommen og restauranten står nu klar til et nyt eventyr og en ny historie. Her er der virkelig mulighed for, at lade fantasien få frit løb, da anvendelsesmulighederne er mange. Fortsat restaurantdrift er naturligvis oplagt, men anvendelse til andet erhverv. fx præsentabelt domicil for en virksomhed vil være lige så oplagt.

Ejendommen er opført tilbage i 1924 og fremstår i dag yderst velholdt og moderne. I forbindelse med den komplette renovering og ombygningen i 2013 fik ejendommen bl.a. nyt tag og nye vinduer og opdateret alle installationer. Foran ejendommen er der anlagt stor gårdsplads, som i dag anvendes til parkering for husets gæster. Der er stor lukket have samt terrasse og gårdhave med mulighed for velkomstområde eller udeservering. Ejendommen indeholder entre med flot skiffergulv, restaurantionslokaler med det oprindelige sildebensparket, to toiletter, anretter køkken samt industrikøkken. Fra restauranten er der udgang til terrassen og haven. På 1. sal er der flot mødelokale med balkon, kontor, teknikum samt flere disponible rum, hvoraf der nemt vil kunne etableres badeværelse i det ene. Kælderen indeholder vinkælder, bryggers samt mindre badeværelse og egen udgang op til haven. Der er trådløs styring af de fleste elektriske installationer via tablet.

En oplagt mulighed vil være, at ændre ejendommens anvendelse tilbage til den oprindelige, nemlig beboelse. Her vil der være mulighed for, at skabe en helt unik og præsentabel bolig med en spændende historie. Ændret anvendelse vil dog kræve kommunens godkendelse.

• Kendt restaurant ”Huset Blom”
• Totalrenoveret i 2013 og klar til fortsat drift
• Inventar kan eventuelt købes med
• Smuk og unik hovedbygning
• Flere alternative anvendelsesmuligheder
• Oplagt til privat beboelse
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Sønderborg
Morten Wind Gram
Direktør, Partner
20234124