I fuldt udbygget erhvervsområde i Tarp, Esbjerg N, sælges nu denne velindrettede lager-/produktionsejendom, der er opført i røde mursten og med eternittag i 1978.
Fra ejendommen er der god forbindelse til det omkringliggende vejnet - herunder Vestkystvejen samt Motorvej E20, der kun ligger 2 minutters kørsel herfra. Der kører bybusser i området, og der er ca. 10 minutters kørsel til Esbjerg centrum og Esbjerg Havn.
Ejendommen fremstår som en regulær bygning, hvor lager-/produktionsdelen på 612 m² ligger i en stor hal, mens kontor- og velfærdsfaciliteter er placeret i det ene hjørne med henholdsvis 70 m² i stueplan samt 70 m² på indskudt dæk (1. sal). Lager-/produktionshallen har en fri loftshøjde under spær på 6,75 m. i kip, mens der er ca. 4,25 m. i knæ. Tilkørsel til lager-/produktionshallen sker via 6 m. bred og 4,25 m. høj aluport. Der er indlagt 80 amp. på ejendommen.
Ejendommen har været anvendt af et smede- og maskinfirma, der har investeret betydelige summer i en modernisering af ejendommens produktionsfaciliteter samt udvendig belægning.
Der gøres opmærksom på, at ventilationsanlæg med genvex samt traverskran (5 ton) ikke medfølger i handlen, men kan forhandles særskilt.
Hele grunden er indhegnet med 1,80 m. højt trådhegn og forsynet med stor aflåselig port mod adgangsvejen. Halvdelen af grunden er belagt med kørefast stabilgrus, mens den anden halvdel er belagt med SF-sten. Hele grunden er desuden drænet. Selve ejendommen fremtræder i almindelig vedligeholdt stand.
Der er mulighed for køb af nabojord - forhør nærmere herom.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg