Velbeliggende mindre butikslejemål i hjertet af Varde.
I opvarmet forretningsarkade i gågaden i Varde, bedre kendt som "Kræmmerpassagen", udlejes nu godt regulært erhvervslejemål på i alt 130 m², der er fordelt med 81 m² i stueplan og 49 m² kælder.
Lokalerne har gennem en årrække været anvendt til café, men fremtræder ligeledes meget velegnet til traditionelle butiksmæssige formål.
Den igangværende café fremtræder lys og venlig. Der er mulighed for servering både i caféen samt i den hyggelige og opvarmede forretningssarkade. Fra caféen er der adgang til kælderområdet, hvor der er et pænt lyst køkken med et seperat opvaskerum. I kælderen er der endvidere lyse kundetoiletter tilhørende lejemålet samt et depotrum.
Kræmmerpassagen ligger centralt placeret i Kræmmergade, der er én af byens 2 gågader, og her findes et godt varieret udbud af forretninger - såsom en herre- og dametøjsforretninger, lingeri og accessories samt en modetøjsbutik for det yngre segment.
Alle naboforretninger er forsynet med glaspartier ud mod arkaden, som kan skydes til siden. Hermed bliver forretningerne en integreret del af arkaden og de forretningsdrivende sikres på denne måde et stort udstillingsareal og det bedst mulige kundeflow. Som kunde er her ganske enkelt rart og behageligt at være - ikke mindst i vinterhalvåret.
Info om Varde:
Varde er en gammel købstad og byder på hyggelig stemning i den ældre bymidte, der bl.a. karakteriseres ved smalle snoede forretningsgader, brostensbelagte stræder og skiftende bygningsproportioner. Her findes et driftigt handelsmiljø og et væld af aktiviteter og fritidstilbud for byens borgere og besøgende gæster. Byen er "hovedstad" i den geografisk store Varde Kommune, som samtidig er en af Danmarks mest velbesøgte turistkommuner med ca. 3 millioner turistovernatninger hvert år.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg