Flot domicilejendom beliggende i Kongensgade ud til stor offentlig parkeringsplads. Ejendommen er opført i 1904, og er totalt renoveret i 2004. Ejendommen fremstår derfor i en rigtig god stand både indvendigt og udvendigt. Renoveringen er sket underskyldig hensyntagen til den oprindelige bygning, idet mange bygningsmæssige finesser fra gammel tid er bibeholdt. Stort set alt er udskiftet eller fornyet, så der af det oprindelige hus kun er facader, bjælkelag og spær tilbage. Alle tekniske installationer som el, vand, varme og sanitet er fra 2004.
I ejendommens facade mod Kongensgade er der indgangsparti, hvor der via et flot trapperum er adgang til ejendommens etager.
Stueplan indeholder stort kontor, mindre kontor, kantine/møderum, arkiv/printerrum, toilet og garderobe.
1. sal indeholder ligeledes et stort kontor, et mindre kontor, samt toilet og garderobe.
Tagetage, som har synlige hanebåndsbjælker indeholder stort kontor samt toilet og garderobe.
Kælderplan indeholder toilet med bruser, teknikrum samt stort arkivrum.
Ejendommen fremstår i en god vedligeholdt stand. Af detaljer fra renoveringen skal nævnes vandskuret murværk indvendigt, flotte plankegulve samt synlige hanebånd.
Til ejendommen er der 5 parkeringspladser, ligesom der umiddelbart ved ejendommen er stor offentlig parkeringsplads.
Ejendommen har tidligere været anvendt af et arkitektfirma, som har været medbestemmende under renoveringen. Ejendommen er anvendelig til alle former for liberalt erhverv.
Et domicil hvor alle vil føle sig godt tilpas.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg