Multianvendeligt lejemål på i alt 691 kvm - velbelliggende ved Vardes sydlige indfaldsvej.
Med synlig facade direkte ud mod trafikeret indfaldsvej i Varde Syd, udlejes her større butikslejemål med særdeles gode parkerings- og adgangsforhold.
Det samlede lejemålet består af 541 kvm i stueplan samt 150 kvm på 1. sal.
Lokalerne i stueplan har gennem en lang årrække fungeret som et stort sammenhængende butiksareal med tilhørende mindre kontor samt seperat personale- og kundetoilet. Lejemålets butiksfacade mod Ribevej er overdækket med en baldakin, som giver gode muligheder for udvendig vareudstilling uanset vejrliget.
Ud af de i alt 541 kvm i stueplan kan ca. 120 kvm nemt adskilles til f.eks. lagerformål. Fra parkeringspladsen er der således adgang til den bagerste del af ejendommenlokalet via aluport - velegnet til f.eks. vareindlevering.
Der er indgang til lejemålet både fra Ribevej samt fra ejendommens parkeringsplads i gården.
Fra stueplan er der adgang til 1. sal, der består et et stort lokale (kontor/lager) med tilstødende kontor samt personalekøkken. Der er rig mulighed for at indrette 1. salen på evt. anden vis.
På grund af den meget synlige beliggenhed er lejemålet oplagt til butiksudstilling for et pladskrævende varesortiment, som outlet- eller genbrugsforretning, eller til grossistvirksomhed. Men lejemålet er fleksibelt i sin indretning, og kan med relativt få ombygninger anvendes til mange andre erhvervsmæssige formål.
Generelt fremtræder lokalerne i delvis oprindelig, men velholdt stand.
Der er særdeles gode adgangsforhold til/fra ejendommen, ligesom der på grunden forefindes et stort antal gratis parkeringspladser.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg