Velbeliggende lager- og produktionsejendom på i alt 1.181 m².
Denne ejendom er beliggende i Esbjergs nordligste erhvervsområde i Tarp, som bl.a. rummer flere håndværksvirksomheder, fødevarevirksomheden Tulip samt en del bilforhandlere.
Tarp er kendt som et trafiksmæssigt knudepunkt i Esbjerg Nord, hvorfra der er god forbindelse til det omkringliggende vejnet og Motorvej E20. Det logistikmæssige gode placering understøttes ved, at Esbjerg Kommunes stort udbyggede genbrugsstation ligger placeret netop i dette område.
Nærværende ejendom er opført år 1979 i røde sten med bølgeeternittag og efterfølgende om/tilbygget i år 1982. Den indeholder lager/produtkion på ca. 568 m², kontor-/mødelokaler o.l. på ca. 268 m², kantine og omklædning/bad på ca. 60 m², uopvarmet lager og overdækning på ca. 160 m² samt indendørs indskudt dæk (lager) på ca. 125 m².
Lager-/produktionsdelen har kørefast betongulv og der er portadgang via større aluport i den sydvendte gavl, samt 2 mindre aluporte i den anden ende af hallen - én i hver side. Ved den sydvendte gavl er der et større overdækket areal, samt et lille tilstødende uopvarmet lager med aluport. På langs i hallen er der installeret en traverskran med en kapacitet på 1 ton.
Ejendommen indeholder et administrationsafsnit, der er indrettet med reception, 5 kontorer, møderum/kantine, 2 toiletter samt lille tekøkken. Administrationsdelen er fleksibel i forhold til en evt. anden ønsket indretning, da en del indvendige vægge er såkaldte "lette vægge". De fleste vinduer og døre er udskiftet til vedligeholdelsesvenlige plastikvinduer/-døre. (Der er indkøbt en større receptionsskranke, som evt. kan medfølge i en handel. Det installerede alarmsystem kan ligeledes medfølge efter særskilt aftale.)
Fra administrationsafsnittet er der direkte adgang til lager-/produktionsdelen, der fremstår som én stor hal. I den ene ende er der indrettet et åbent kontormiljø på ca. 65 m². I hallens ene side er der etableret kantine med køkken, bad og omklædningsfaciliteter. Ovenpå disse er der indskudt dæk til arkiv/lettere lager m.v.
Grunden er relativ stor (7.144 m²) og en større del af denne er befæstet med SF-sten. Den overvejende del af grunden er indhegnet med 2 m. højt hegn og har 2 aflåselige porte - hvoraf den ene er en større skydeport, velegnet til tungt gods.
Ejendommen fremstår i alm. vedligeholdt stand, og er bredt anvendelig til mange former for håndværksvirksomheder og lager/produktionsvirksomheder - med behov for en ejendom med fine udvidelsesmuligheder, et større udendørs oplagringsplads samt gode tilkørselsforhold.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg