Med synlig beliggenhed ud til den trafikerede Gammelby Ringvej udlejes mindre værksted med tilhørende kontor og lager.
Lokalerne, der udgør værksted på ca. 200 m², kontorer inkl. toilet og frokostrum er på ca. 50 m², samt et uopvarmet lager på ca. 72 m². Til lejemålet hører også lukket gårdareal på ca. 300 m².
Det er muligt at tilleje ekstra kontorlokaler.
Lokalerne er beliggende i ejendom opført i 1955 og løbende opgraderet. Der er 2 øvrige erhvervslejemål i ejendommen samt et boliglejemål på 1. sal af hovedejendommen.
Adgang til værkstedslokalerne, der opvarmes af fjernvarme via kalofere, sker gennem to aluporte. Der er kørefast betongulv i både værkstedet og det uopvarmede lager.
Lokalerne er ideelle til mindre håndværksvirksomhed eller autoværksted.
Med synlig beliggenhed ud til den trafikerede Gammelby Ringvej, som er en af de mest befærdede indfaldsveje til Esbjerg, er der meget kort afstand til motorvejen og hovedvej A 11.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg