Ejendommen er beliggende i Vardes sydlige erhvervsområde, som er et attraktivt område med gode logistikmæssige forhold – her hvor hovedvej 11 og 12 forbindes med hinanden. Fra ejendommen er der desuden kun ca. 10 minutters kørsel til Motorvej E20 og ca. 8 minutters kørsel til Esbjerg Nord.
Ejendommen er opført i 1986, med senere om-/tilbygning i 1990. Den er opført i solide kvalitetsmaterialer – med facader i røde mursten og med røde vingetegl på taget.
Ejendommen er arkitekttegnet og har en spændende ”streg”, hvor de små detaljer giver ejendommen en helhed og identitet, der adskiller ejendommen fra det sædvanlige kontorhus.
Ejendommen er særdeles godt indrettet med et administrationsafsnit på i alt ca. 582 kvm - bestående af mødelokaler, konferencerum, kontorer i varierende størrelser samt et åbent kontorlandskab på ca. 170 kvm. Desuden ses velplacerede toiletafsnit (herunder også bad), frokostrum, brandsikker boks m.v.
Via indvendig vindeltrappe er der adgang til kælderen på 51 kvm, der består af et forrum og et arkiv/depot, der også er velegnet som f.eks. serverrum.
Udover administrationsafsnittet forefindes en lager-/værkstedsdel på ca. 126 kvm, der består af at lokale på ca. 42 kvm og et større lokale på ca. 84 kvm og forsynet med en stor aluminiumsport. Lager-/værkstedsdelen er ligeledes velegnet til showroom – og er sammenhængende med den øvrige ejendom.
Der er optimale parkeringsforhold på ejendommen, ligesom der er gode til- og frakørselsforhold på den 2.535 kvm store grund.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg