Bygningen er på 420 kvm og bygget i betonelementer og tagbelægningen er fibercementplader.
Lokalerne fremstår utrolig flotte og præsentable og består af lyst kontorlokale med højt til loftet. Toiletrum og teknikrum med klinkegulv.
Stort lagerlokale med praktisk epoxy gulv og troldtekt loft, samt ovenlysvinduer med fjernstyring. Loftshøjden er 5,5 meter i kip. Her findes en stor port som er 2,5 meter høj og 3,2 meter bred. Andet lagerlokale også med epoxy gulv og troldtekt loft. Bygningen har gulvvarme og opvarmes med fjernvarme.
Bygningen opvarmes med fjernvarme via stort anlæg, som kan styre varme og luftfugtigheden.
En ideel ejendom for en håndværksmester eller som mindre værksted eller lager.
Ejendommen er opført i vedligeholdelsesvenlige materialer og fremstår som ny, da den næsten ikke er blevet udnyttet af sælger.
Grunden er på 714 kvm og er befæstet med SF-sten og stabilgrus, samt indhegnet.
Ejendommen er beliggende ved Esbjerg Havn på egen grund og naboerne i kvarteret er typisk mindre handels- og servicevirksomheder. Dog har man en større nabo i form af Qubiqa.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg