Solgt

Storegade 23, 6862 Tistrup

Solgt
Blandet ejendom
Storegade 23
6862 Tistrup
329 m²
Sagsnr.: 67001339
• Nabo til Torvet og Dagli’ Brugsen – optimal placering for erhverv, der har brug for synlighed og let adgang
• Pæn, velholdt ejendom med minimal vedligeholdelsesbehov
• Erhvervsdel på 197 kvm fraflyttes og er til købers fri disposition pr. 1/3-2025
• Præsentabel beboelseslejlighed på 1. og 2. sal (er udlejet)
• Tilhørende carport, samt mindre have

På en synlig og meget central placering i Tistrup sælges nu denne velholdte, blandede bolig- og erhvervsejendom

Ejendommen er løbende passet og plejet af nuværende ejere og fremstår i det hele taget som en ejendom i god stand, som ikke kræver nogen større vedligeholdelsesarbejder i nær fremtid. Desuden er anvendt solide, vedligeholdelsesvenlige materialer – eksempelvis fuldmurede ydervægge med facader i røde mursten, saddeltagskonstruktion med bølgeeternit og termovinduer i plastrammer. Butiksfacaden er udskiftet til lavenergivinduer og –døre med indbygget solfilm og profilrammer i aluminium (ca. i 2011), ligesom også udhæng ved facaden er udskiftet.

Ejendommen rummer i stueplan en erhvervsdel på 197 kvm, der er bredt anvendelig til mange formål. Erhvervsdelen er en velindrettet enhed med god loftshøjde, bestående af et stort åbent lokale forrest (i den oprindelige del) – som er åben forbindelse med et stort, åbent lokale bagtil (i den tilbyggede del). Erhvervsdelen rummer desuden et særskilt køkken, personalerum og toilet samt depotrum i den bagerste del.

Erhvervslejemålet er til købers disposition pr. den 1/3-2025, hvor lejemålet med nuværende lejer ophører. Alternativt udlejes dette lejemål for kr. 4.800 ex forbrug pr. måned, svarende til kun kr. 292 pr. m² årligt.

I bygningens 1. og 2. sal ligger en beboelseslejlighed på i alt 132 kvm, som har egen indgang fra siden af bygningen. Der er også en indvendig adgang hertil fra erhvervsdelen i stueplan, men denne er pt. afspærret. Beboelseslejligheden er på 1. sal indrettet med badeværelse, en dejlig stor vinkelstue samt passende rummeligt køkken. På 2. sal (tagetagen) er indrettet 2 værelser, en fordelingsgang samt soveværelse bagerst.

Beboelseslejligheden fremtræder i god og præsentabel stand, lyst og venligt, og er pt. udlejet for kr. 4.800 pr. måned, som er inklusiv vand, men eksklusiv á conto el og varme. Til lejligheden hører også brugsret til en skøn, lille have bagerst på grunden – ligesom også beboelseslejligheden har fortrinsret til carporten bagerst i ejendommen. For yderligere parkering kan de gratis parkeringspladser ved Torvet frit benyttes uden tidsbegrænsning.

Kontakt EDC Erhverv Poul Erik Bech yderligere oplysninger eller aftale om besigtigelse.

Beliggenhed:

Tistrup er en stationsby i Varde Kommune med 1.457 indbyggere (2021), beliggende ca. 12 km nordøst for Varde (14.117 indbyggere) og ca. 10 km syd for Ølgod (3.779 indbyggere).

Byen er meget velfungerende og rummer det meste samt alt det nødvendige. Fra et rigt og velfungerende fritids- og foreningsliv – med stadion og ”Vestjysk Kultur- & Idrætscenter” som en central del – til et forskelligartet erhvervsliv med såvel store produktionsvirksomheder som mindre håndværksvirksomheder. Gennem årene har Tistrup udviklet sig til en mindre industriby med flere større virksomheder, bl.a. Primo Plast, VitaSheetGroup og L&P Springs – og byen rummer dermed også forholdsvis mange arbejdspladser.

Byen rummer bl.a. også børnehave, skolefritidsordning samt skole til og med 9. klassetrin. Indbyggertallet er stødt stigende i Tistrup, og der er derfor også sket udstykning af nye parcelhusgrunde i byen.

Tistrup kendes desuden for sin relation til kunsten, hvor særligt ”Janus Bygningen” er velforankret i manges bevidsthed – hvor bl.a. lokale kunstnere som Bjarke Regn Svendsen og Hans Tyrrestrup udstiller.

Tistrup ligger på jernbanestrækningen mellem Varde og Skjern, hvor togene kører fra tidlig morgen til sen aften. Hovedvej 12 går gennem byen og er hovedfærdselsåren mellem Varde og Ølgod (og Esbjerg – Herning).
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg
Jesper Ølgaard Bloch
Partner, Ejendomsmægler MDE, Valuar, MRICS
58587406
28830009