Nu sælges multianvendelig ejendom på 4.903 kvm, der er qua sin størrelse og beliggenhed er en sjældent udbudt ejendomstype i Esbjerg. Den tilhørende grund udgør 15.032 kvm.
Ejendommen ligger i det attraktive handelsområde i Esbjerg N, hvor et væld af store velkendte kædekoncepter er repræsenteret – såsom Bilka, Bauhaus, McDonalds, Elgiganten m.fl.
Bygningen blev opført i 2007 og var oprindeligt opdelt i 3 boksbutikker, hvoraf den største, en møbelbutik 3095 kvm, slog dørene op i januar 2008, men som desværre måtte lukke som følge af finanskrisen.
I 2010 blev ejendommen så opdelt i 5 enheder med hvert sit indgangsparti, egne velfærdsfaciliteter m.v., og blev sidenhen fuldt udlejet til nye lejere indenfor detailsegmentet.
Idet lejeaftalen med ”Sport24 Outlet”, som har været lejer i ejendommen siden 2007, nu er udløbet, er ejendommen nu helt fri for lejere og dermed også til fri disposition for en ny køber.
Ejendommen er oplagt til fortsat detailsalg for op til 5 forskellige brugere – såvel pladskrævende varegrupper (byggemarked, bilforhandler m.m.) som til boksbutikker med udvalgsvarer.
Alle indvendige vægge er ikke-bærende, hvormed ejendommen på fleksibel vis kan tilpasses stort set ethvert indretningsbehov.
Således kan ejendommen også anvendes af virksomheder med en kombination med lager, administration og salg. Med ejendommens attraktive kvm-pris in mente er muligheder er mange.
Overalt fremtræder lokalerne pænt og indbydende, og byder på et godt lysindfald grundet de store vinduespartier i facaden og på siden samt de i alt 26 store ovenlysvinduer i taget. Loftshøjden er på ca. 6 meter under spær og giver optimale muligheder for en præsentabel og effektfuld udstilling.
Den store parkeringsplads foran bygningen er tænkt som fælles kundeparkeringsplads. På bygningens bagside ses tillige et stort befæstet parkeringsareal, der primært anvendes som personaleparkering og til vareforsyning af de enkelte butikker. Dette område er desuden indhegnet og forsynet med 2 aflåselige porte.
På et stort græsareal inden for det indhegnede område kan desuden tilvejebringes langt flere parkeringspladser om nødvendigt, eller etableres en ekstra udendørs oplagrings- eller udstillingsplads.
Nærområdet:
Det attraktive handelsområde i Esbjerg Nord er kendt for det store udvalg af butikker og hjemsted for ”mega stores” (Bauhaus, Bilka, Biltema m.fl.) og mange velkendte kæder såsom THansen, JYSK, Elgiganten, ILVA og McDonalds. Desuden har IKEA overtaget en stor grund i området med planer om et nyt varehus. Endvidere ligger byens største byggemarked, Steff-Byg, lige overfor på Østre Gjesingvej.
For 2-3 årtier tilbage var området præget af mere producerende erhverv, såsom fabrikker og håndværksvirksomheder, mens området i de sidste par årtier har ændret karakter til et udpræget indkøbsområde med stor tiltrækning af kunder fra såvel Esbjerg-området som fra oplandet i 40-50 km radius.
Området er særdeles velegnet til store pladskrævende butikskoncepter, såsom biler, både, byggemarkeder og møbelhuse – men er også velegnet til koncepter med mindre udvalgsvarer, som der er kommet flere af med tiden. Uanset hvor i området man befinder sig, hersker således de gode logistik- og parkeringsforhold.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg
Jesper Ølgaard Bloch
Partner, Ejendomsmægler MDE, Valuar, MRICS
58587406
28830009