Butikken er beliggende i en af Esbjergs smukkeste ejendomme, ”Esbjerghus”, der er velkendt som som en markant og præsentabel gågadeejendom, lige foran Føtex.
Ejendommen er oprindelig fra 1910, væsentlig ombygget i år 2003 og gennem årene gennemgået løbende vedligeholdelse i største respekt for ejendommens historie og imposante ydre.
Således rummer ejendommen en arkitektur med en imponerende sans for detaljer og harmoni, med udskæringer og strukturer på facader, kobberbeklædt udhæng m.v. Butiksfacaderne er let genkendelig med vinduer i vinkelformation fra gulv til loft, der byder på maksimal eksponering i forhold til de færdende i gågaden.
Denne butik er ejendommens mindste butik, og ligger placeret midt i bygningen. Den har et samlet areal på 81 m2 i stueplan, der overvejende er indrettet til butik og med tilhørende baglokale (prøverum), et særskilt depotrum samt toilet og en lille mellemgang med håndvask. Der er overalt i butikken en god loftshøjde og et godt lysindfald.
Fra mellemgangen er der trappe ned til kælderen, der med sine 2 rum på i alt 72 m2 er velegnet til lagerformål. Også i kælderen er der en god loftshøjde, ligesom den også ses at være tør og anvendelig.
De nærmeste butikker i nærområdet er Marie Lahn, Slikhuset, Smarteyes, Huset Ollie, CeriX Esbjerg (en kæde af skønhedssaloner), Nordic Art Tattoo samt flere caféer og populære ”take-aways” – og lige bagved ejendommen ligger det velbesøgte varehus, Føtex, der er garant for et konstant stort antal handlende i nærområdet.
Til lejemålet hører ikke brugsret til egne parkeringspladser, men parkeringsforholdene er gode i nærområdet (gratis 2-timers parkering), ligesom også Føtex’ parkeringshus ligger i umiddelbar nærhed.
Overtagelse og indretning efter nærmere aftale – forhør nærmere hos EDC Erhverv Poul Erik Bech.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg
Jesper Ølgaard Bloch
Partner, Ejendomsmægler MDE, Valuar, MRICS
58587406
28830009