EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg har nu fornøjelsen af at, udbyde den tidligere politigård i Ribe, beliggende i det attraktive Tangekvarter. Ejendommen fra 1912 byder jer velkommen med en flot facade i røde sten, flotte hvid sprossede vinduer samt et pænt rødt tegltag. Her er ligeledes gode parkeringsforhold tilhørende ejendommen, både for- og bag ejendommen.
Esbjerg kommune ser på nuværende tidspunkt meget positivt på, at lade kommuneplanen ændre, således at ejendommen kan omdannes til beboelse. Her vil således være mulighed for at etablere nogen yderst attraktive lejligheder i det yderst attraktive Tangekvarter.
Ejendommen er i dag indrettet som kontorejendom, hvor de 1376m2 er fordelt som kontorlokaler på alle 3 plan (stuen, 1.sal samt 2.salen). Når I træder ind ad hovedindgangen, er der en stor trappeopgang, hvorfra der er separat indgang til alle 3 plan. Dette giver jer som køber, nogen gode og fleksible muligheder for at udnytte ejendommen bedst muligt.
Matriklen dækker over 4133m2, hvor der udover ejendommen findes en bygning i gården på 216m2. Heri er der 8 garager, samt 4 disp. Rum.
Stuen samt 6 garager er i dag lejet ud til Hjemmeværnet, hvor den årlige leje er oplyst til kr. 242.323.
Ejendommens beliggenhed betyder at I vil eje en centralt beliggende ejendom, hvor der bl.a. Kun er 450m til offentlig transport, som indebærer tog- og rutebilstation. Dette gør at der er nem adgang til Esbjerg mod nord, samt tønder mod syd. Hverdagens indkøb findes inden for 700m og det charmerende gågademiljø er beliggende 800meter fra matriklen.
Ejendommen sælges for Freja Ejendomme, Statens Ejendomsselskab.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg
Claus Langelund
Afdelingschef & Partner
58587357
51440057