Fuldt udlejet investeringsejendom - med et solidt 1. års afkast på 7,75 % !
Med central beliggenhed i Esbjerg sælges nu denne fuldt udlejede investeringsejendom, der består af en typisk dansk murermestervilla fra 1929, der over årene (frem til 1961) er tilbygget med en sidebygning i samme røde sten.
Ejendommen er en blandet beboelses- og erhvervsejendom, og indeholder 261 etagemeter til erhvervsmæssig anvendelse - bestående af 98 kvm (solcenter) samt 163 kvm kontor (revisionsfirma).
I ejendommen findes også 2 udlejede boliglejemål på henholdsvis 76 kvm (3 værelses) og 86 kvm (2 værelses) - begge med eget køkken og bad. Lejlighederne fremstår i god vedligeholdelsesmæssig stand.
Endvidere findes en nyrenoveret kælderlejlighed på 67 kvm, der har eget køkken og bad. Kælderlejligheden er udlejet, men er ikke godkendt til beboelse.
Udvendigt fremtræder ejendommen generelt i en rimelig vedligeholdelsesmæssig stand.
Til ejendommen medfølger egen garage på 20 kvm. Garagen er opført i mursten med tag af tagpap.
Ejendommen ligger på en grund på 346 kvm, der pga. hjørne-beliggenheden giver gode muligheder for tilgang til ejendommen (f.eks. til garage og baggård).
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg